Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 32 (Alm. del) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 3. juli 2007.

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

 

 

Spørgsmål nr. 32 stillet af  Udvalget for Videnskab og Teknologi den 4. juli 2007 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Alm. del  - bilag  ).

 

 

 

Spørgsmål 32

 

Ministeren bedes inden samrådet om det kommende EU-formandskabs prioriteringer henholdsvis samrådet om grønbogen om det europæiske forskningsrum tilsende udvalget to korte notater, der giver en foreløbig introduktion til temaerne for de to samråd.

 

Svar

 

Notat om UVT alm. del R

 

- Gennemgang af de vigtigste resultater på forskningsområdet under det tyske EU-formandskab

- Det portugisiske EU-formandskabs prioriteringer på forskningsområdet og området for it- og telekommunikation

- Gennemgang af konklusioner fra Det Europæiske RÃ¥d den 21. ‑ 22. juni 2007

 

Det tyske EU-formandskab (1. halvår 2007)

Den største enkeltsag under det tyske EU-formandskab har været forslaget om en forordning fra Europa-Parlamentet og Rådet om oprettelse af det Europæiske Institut for Teknologi (EIT). EIT skal skabe netværk mellem de mest fremragende forskningsinstitutioner og virksomheder i Europa, hvor forskning, innovation og højere uddannelse gensidigt kan berige hinanden.

 

Efter et længere forhandlingsforløb lykkedes det på Rådets samling (Konkurrence­evne) i juni at nå frem til en generel indstilling til forslaget med henblik på at nå til politisk enighed efter Europa-Parlamentets læsning af forslaget. Rådets indstilling indebærer blandt andet en budgetramme for EIT på 308,7 mio. euro, og at instituttet starter med at etablere to til tre netværk. Vedvarende energi og klimaforandringer blev i forordningens præambel nævnt som et prioriteret emne.

 

Konkurrenceevnerådet har desuden under det tyske formandskab vedtaget konklusioner/anbefalinger om forskningsinfrastruktur, om bedre koordineret anvendelse af strukturfonde og det syvende rammeprogram med henblik på støtte til forskning og udvikling og om bedre videnformidling mellem forskningsinstitutioner og erhvervsliv over hele Europa.

 

I forbindelse med sidstnævnte opfordrer Rådet Kommissionen til at udarbejde et frivilligt charter for offentligt finansierede forskningsinstitutioners og universiteters forvaltning af intellektuel ejendomsret. Endelig blev der i forbindelse med Rådsmødet i maj afholdt et møde i Rumrådet (bestående af EU- og ESA-ministre, European Space Council), hvor en resolution om europæisk rumpolitik blev vedtaget.

 

For en tilsvarende beskrivelse af resultaterne under det tyske formandskab på it- og teleområdet henvises der til notat oversendt med brev af 3. august 2007 (UVT alm. Del – Bilag 232). 

 

Forventninger til det portugisiske EU-formandskab (2. halvår 2007)

 

A. Formandskabets prioriteter på forskningsområdet

Der er planlagt to møder i Rådet i efteråret. Møderne vil finde sted den 27.-28. september 2007 og den 22.-23. november 2007.

 

Formandskabet vil styrke sammenhængen mellem innovation, forskning og uddannelse. Et vigtigt skridt er Rådets og Europa-Parlamentets endelige vedtagelse af forordningen om oprettelsen af EIT. Efter Parlamentets behandling vil Rådet muligvis allerede i september nå til politisk enighed om forordningen.

 

Portugiserne afholder i oktober med udgangspunkt i Kommissionens Grønbog om det Europæiske Forskningsrum (ERA) en konference om videnskabens fremtid i Europa. Rådet har drøftet Grønbogen på sine møder i foråret, og emnet forventes sat på dagsordenen på Rådsmødet i november med henblik på vedtagelse af konklusioner, der kan gå videre til Det Europæiske Råds møde i december og indgå i konklusionerne fra topmødet. Kommissionen vil i begyndelsen af 2008 fremsætte forslag om, hvordan man bedst styrker og videreudvikler Det Europæiske Forskningsrum.

 

Arbejdet under det forudgående tyske formandskab med de fælles teknologiinitiativer (JTI’ere) og artikel 169-initiativer vil fortsætte i løbet af efteråret. De fælles teknologiinitiativer sigter imod at oprette offentlig-private forskningspartnerskaber på EU-niveau, hvor især erhvervslivet er mere direkte involveret i formuleringen af programmer og udvælgelsen af projekter end i de traditionelle rammeprogramaktiviteter. Der er foreløbig udpeget seks områder, inden for hvilke der vil blive fremsat forslag til fælles teknologiinitiativer. Kommissionen har foreløbig fremsat forslag om de første fire. Rådet forventes på novembermødet at vedtage konklusioner om disse fire initiativer.

 

Artikel 169-initiativerne giver Unionen mulighed for at yde finansiel støtte til et forskningsprogram etableret af flere medlemslande. Foreløbig er fire artikel 169-initiativer foreslået. Formandskabet lægger op til vedtagelse af rådskonklusioner om de første to på Rådets samling i november.

 

Kommissionen udsendte i februar 2007 en meddelelse om videnskabelig information i den digitale tidsalder, som er sat på dagsordenen for Rådets møde i november. Formandskabet overvejer at sætte implementeringen af en handlingsplan for nanovidenskab og –teknologi i Europa på dagsordenen for samme samling, idet man har givet udtryk for, at dette emne er så vigtigt, at der er brug for at skabe debat om den midtvejsevaluering, der skal ske af handlingsplanen i år.

 

Endelig ønsker det portugisiske formandskab at igangsætte en debat om en modernisering af universiteterne i Europa og afholder derfor en konference om emnet den 6.-7. november i Lissabon. Formandskabet har desuden sat sagen på dagsordenen for Rådets novembermøde.

 

B. Formandskabets prioriteter på ikt-området

Kommissionens længe ventede offentliggørelse af forslagene til revision af teledirektiverne (’teledirektivpakken’) forventes i løbet af efteråret, sandsynligvis i oktober eller november. Formandskabet vil i så fald sætte det på dagsordenen til drøftelse på rådsmødet (Transport, Telekommunikation og Energi) den 29. – 30. november. De kommende forslag til direktiver fra Kommissionen forventes at bidrage til øget konkurrence på telemarkedet samt skabe favorable rammebetingelser for investe­ringer og innovation. Kommissionen forventes at have øget fokus på, hvordan telemarkederne kan gøres mere grænseoverskridende herunder at lette udbuddet af paneuropæiske tjenester.

 

Formandskabet forventer også, at Rådet i løbet af efteråret kan blive enige om et sæt rådskonklusioner vedrørende hhv. mobilt tv og udnyttelse af den digitale dividende. Førstnævnte emne blev kort præsenteret allerede under det uformelle rådsmøde i Hannover under det tyske formandskab, og Kommissionen har for nylig offentliggjort en meddelelse om, hvordan man bedst muligt kan fremme udbredelsen af mobilt tv i Europa.

 

Det andet emne, den digitale dividende, omhandler den overskydende plads på frekvensspektrene i Europa, som vil opstå som følge af overgangen fra analogt til digitalt tv. Hvordan denne ekstra plads bør udnyttes, forventes behandlet i Kommissionen i løbet af efteråret, hvilket altså også vil afstedkomme drøftelse i Rådet.

 

En anden væsentlig sag er Kommissionens forslag til allokering af tilladelser for Mobile Satellite Services (MSS). Det vil give enkelte operatører mulighed for at udbyde paneuropæiske mobiltjenester via satellit. Kommissionen har i dette forår gennemført en høring af interessenterne og har fremsat forslag i slutningen af august i år. Herefter vil man forsøge at nå til politisk enighed i Rådet.

 

Derudover forventes det også, at et sæt rådskonklusioner vil blive udarbejdet i det tidlige efterår med henblik på World Radio Conference, som arrangeres i regi af den Internationale Telekommunikationsunion den 25.-26. november. Det er formandskabets forhåbning, at rådskonklusionerne kan vedtages som a-punkt på et rådsmøde i september.

 

I september afholdes den fjerde ministerkonference om digital forvaltning (“Reaping the Benefits of eGovernment”, 19.-21. september). I forbindelse med konferencen afholdes et ministermøde, hvor ministrene forventes at vedtage en erklæring om digital forvaltning. Initiativerne i erklæringen handler hovedsageligt om identifikation og udveksling af information om nationale tiltag samt udvikling af bedste praksis indenfor følgende emner: interoperabilitet over landegrænser, reduktion af administrative byrder, inkluderende digital forvaltning for alle samt gennemsigtighed og demokratisk involvering.

 

Endvidere har portugiserne tilkendegivet, at eInclusion-initiativet under i2010 vil have stor bevågenhed under deres formandskab. Initiativet, som har til formål, at alle grupper i samfundet kan tage del i informationssamfundet, kulminerer i en konference i Lissabon i starten af december.

 

Slutteligt bør det nævnes, at arbejdet med radiofrekvensidentifikation (RFID) og privatlivets fred, som blev drøftet på Rådsmødet i juni, fortsætter i løbet af efteråret. Radiofrekvensidentifikation er en teknologi, hvor en lille radiosender kan gøre det muligt automatisk at identificere og opsamle data fra f.eks. togbilletter, varer i supermarkedet eller ved bagagehåndtering i lufthavne. Teknologien vil kunne bidrage til automatisering og effektivisering af arbejdsgange. Formandskabet har i den forbindelse annonceret en konference om emnet, der finder sted i midten af november måned.

 

På Rådsmødet for it- og teleministrene den 29.-30. november 2007 er der indtil videre sat følgende punkter på dagsordenen:

 

§         Teledirektivpakken (præsentation fra Kommissionen og muligvis udveksling af synspunkter)

§         Kommissionens meddelelse om mobilt tv (rÃ¥dskonklusioner)

§         Kommissionens meddelelse om den digitale dividende (rÃ¥dskonklusioner)

§         Mobile Satellite Services (generel enighed om artikel 95-beslutning)

§         Tilbagetrækning af GSM-direktivet (politisk enighed)

 

 

Uddrag af konklusioner fra Det Europæiske RÃ¥d den 21.‑22. juni 2007

Konklusionerne fra Det Europæiske Råd har igennem en længere periode indeholdt anbefalinger for forskningsområdet, og på ovennævnte møde blev flere sådanne konklusioner med et forskningspolitisk indhold vedtaget.

 

Det Europæiske Råd opfordrede Rådet til en hurtig vedtagelse af de første fire forslag til fælles teknologiinitiativer og Kommission til en snarlig fremlæggelse af de resterende to initiativer.

 

Vedrørende EIT opfordredes Rådet til på samlingen i juni at nå frem til en generel indstilling til forordningen. Det Europæiske Råd tilkendegav samtidig tillid til, at Rådet og Europa-Parlamentet træffer endelig beslutning om EIT’s oprettelse inden udgangen af 2007.

 

Initiativet om et europæisk charter for brugen af intellektuel ejendomsret blev endvidere hilst velkomment, og endelig opfordredes Kommissionen til i begyndelsen af 2008 at forelægge initiativer til opfølgning af Grønbogen om Det Europæiske Forskningsrum.

 

 

Notat om UVT alm. del S

 

Grønbogen om Det Europæiske Forskningsrum

 

Baggrund og aktiviteter på europæisk plan

Kommissionen har lanceret Grønbogen om Det Europæiske Forskningsrum (ERA) med henblik på at styrke udviklingen af Europa i lyset af globaliseringen og fremvæksten af nye videnskabelige og teknologiske magtcentre i Sydøstasien.

 

Med Grønbogen har Kommissionen ønsket at starte en bred og åben debat om, hvorledes Det Europæiske Forskningsrum kan styrkes og bedre blive i stand til at møde de udfordringer, som Europa står overfor i en global økonomi, samt bidrage til målsætningen om, at EU skal være en førende videnøkonomi.

 

Kommissionen gennemfører med svarfrist 31. august 2007 en åben høring af Grønbogen og forventes i begyndelsen af 2008 i overensstemmelse med en opfordring fra Det Europæiske Råd at fremsætte forslag til initiativer om Det Europæiske Forskningsrum.

 

Det portugisiske EU-formandskab afholder den 8.-10. oktober 2007 med udgangspunkt i Grønbogen en konference om videnskabens fremtid i Europa.

 

Rådet (Konkurrenceevne) har drøftet Grønbogen på sine møder i foråret, og emnet forventes sat på dagsordenen på samlingen den 22.-23. november 2007 med henblik på vedtagelse af konklusioner, der kan gå videre til Det Europæiske Råds møde i december og indgå i konklusionerne fra topmødet.

 

Regeringens overvejelser om høringer og foreløbige regeringskommentarer

Videnskabsministeriet har i juni 2007 iværksat en national høring af Grønbogen blandt relevante interessenter på området. Der er frist den 31. august 2007 parallelt med Kommissionens høring.

 

Ministeriet har opfordret de nationale høringsparter til også at deltage i den europæiske høring.

 

Høringssvarerne skal bidrage til grundlaget for den overordnede danske holdning til Grønbogen og vil indgå i den nationale beslutningsprocedure forud for Rådsmødet i november 2007. På grund af høringsfristen er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at fremlægge høringens resultater. Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi og Europaudvalg vil efter fristens udløb modtage et høringsnotat med de indkomne høringssvar.

 

Som led i forberedelsen af forårets to møder i Konkurrenceevnerådet er regeringens foreløbige holdning til Grønbogen forelagt Videnskabsudvalget og Europaudvalget. Denne vil blive uddybet yderligere på baggrund af resultatet af den nationale høring.

 

Som det fremgår af samlenotat af 15. juni 2007 sendt til Videnskabsudvalget er regeringen positivt indstillet over for ideen om, at konceptet om Det Europæiske Forskningsrum nu revideres og videreudvikles.

 

Det fælles forskningsrum er helt afgørende for, at Europa kan blive et førende vidensamfund og skabe forudsætningerne for fremtidig velstand og fremgang.

 

Regeringen kan støtte de fremlagte tanker om excellence i forbindelse med frembringelsen af fremragende forskningsinstitutioner i Europa og investeringer i forskningsinfrastrukturer. Begge overvejelser understøtter konkret regeringens globaliseringsstrategi. Regeringen opfordrer til, at EU-medlemslandene arbejder for at udvikle nationale handlingsplaner og strategier for forskningsinfrastruktur, så der sikres en bedre koordinering på nationalt og internationalt plan.

 

Regeringen er fortsat positiv over for, at nationale programmer gensidig åbnes og gennemføres på en koordineret måde. Det må imidlertid forudsættes, at det sker på områder med fælles interesser og giver de nationale programmer en øget

værdi. Koordinationen af forskningsprogrammer forudsætter fælles principper for bedømmelse, kvalitetssikring og fælles evaluering. Regeringen vil derfor opfordre til, at EU-medlemslandene søger at udvikle sådanne principper ved hjælp af den åbne koordinationsmetode (”Open Method of Coordination”).

 

Regeringen er positivt indstillet over for udviklingen af mobilitetsmekanismer, der kan fremme et ”indre marked” for forskning, hvor forskere, teknologier og viden kan bevæge sig frit.