Â
Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K
|
Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 20, 21, 22 og 23 (Alm. del) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 3. april 2007.
Med venlig hilsen
Helge Sander
Â
Spørgsmål nr. 20, 21, 22 og 23 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 3. april 2007 til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Alm. del)
Spørgsmål 20
Ministeren bedes redegøre for sin plan og dens hovedprincipper vedrørende afbureaukratisering/deregulering af styringen af universiteterne, som omtalt ved førstebehandlingen af lovforslag nr. L 179.
Svar
Med universitetsloven fra 2003 blev der indledt en proces hen imod flere frihedsgrader til universiteterne. Der var særligt overvejelser om flere frihedsgrader til universiteterne på ti hovedområder, som var beskrevet i et bilag til aftalen, der dannede grundlag for den nye universitetslov. Som opfølgning herpå blev der gennemført en række tiltag, fx blev der ophævet en række bekendtgørelser på uddannelsesområdet, ligesom stillingsstrukturen og ansættelsesbekendtgørelsen blev gjort mere fleksibel.
Vi er således allerede kommet langt, men det er regeringens opfattelse, at der løbende er behov for at gennemgå det regelsæt, der regulerer universiteternes virksomhed – blandt andet med henblik på at forenkle reglerne.
Når regeringen så alligevel fremsætter et lovforslag med regler om vejledning af studerende og afleveringsfrist for speciale, så er det jo fordi vi – i øvrigt i overensstemmelse med den aftale regeringen har indgået med Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti – ikke kan acceptere det alt for høje frafald og de lange gennemførelsestider.
Universiteterne modtager langt størstedelen af deres indtægter fra offentlige tilskud. Derfor vil de også altid være underlagt et vist antal regler. Men jeg skal ikke afvise, at der kan være rum for mere regelforenkling. Derfor har jeg foreslået, at vi tager en konkret drøftelse med universiteterne om regelforenkling.
Bestyrelsesformændene og jeg er enige om at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra universiteterne og Videnskabsministeriet, som har til opgave at udarbejde et grundlag for en fælles forståelse mellem universiteterne og ministeriet om mulige forenklinger af reglerne på universitetsområdet. Det er tanken, at arbejdsgruppen skal afslutte sit arbejde i efteråret 2007.
Spørgsmål 21
Ministeren bedes give en oversigt over, hvilke love, bekendtgørelser og cirkulærer vedrørende universiteterne, der er helt eller delvist afskaffet de seneste 5 år (altså siden den nye universitetslovs vedtagelse).
Svar
Jeg henviser til vedlagte oversigt af 8. maj 2007 over ændringer i universitetsloven og bekendtgørelser siden universitetslovens vedtagelse i 2003.
Spørgsmål 22
Ministeren bedes tilsvarende give en oversigt over, hvilke regler vedrørende universiteterne, der er lavet de seneste 5 år.
Svar
Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 21.
Spørgsmål 23
Ministeren bedes endelig angive nettotilvæksten/-faldet i regler.
Svar
For det samlede universitetsområde, dvs. på uddannelses-, økonomi-, personale- og institutionsområdet, kan oplyses følgende:
Ændringer af universitetsloven:                   4
Nye hovedbekendtgørelser:                        21                                      Â
Nye ændringsbekendtgørelser:                   8
Ophævede bekendtgørelser:                       46
Ophævede ændringsbekendtgørelser:          2
Der er således i alt foretaget 4 ændringer af universitetsloven, fastsat 29 nye bekendtgørelser og ophævet 48 bekendtgørelser.
I den forbindelse er det dog vigtigt at bemærke, at ændringer af universitetsloven og udstedelse af bekendtgørelser ikke behøver at betyde, at der er kommet flere regler.
Det bemærkes endvidere, at det er vanskeligt at komme med præcise angivelser af nettotilvækst/-fald i universiteternes regelsæt, da det ikke er antallet af udstedte bekendtgørelser, der er afgørende, men derimod indholdet af disse bekendtgørelser.
PÃ¥ uddannelsesomrÃ¥det har vi fx med uddannelsesbekendtgørelsen fra maj 2004 alene fastsat de generelle rammer for alle bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne. Det indebærer, at reglerne for de enkelte uddannelser, herunder uddannelsernes faglige indhold, fremover ikke fastsættes centralt, men af universiteterne selv.Â
Jeg henviser herudover til mit svar på spørgsmål 21.
Oversigt over ændringer i universitetsloven og bekendtgørelser siden universitetslovens vedtagelse i 2003
- § 8 i lov nr. 1156 af 19. december 2003 om ændring af forskellige bestemmelser om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer (Afskedigelsesbeskyttelse) (Finansministeriet).
- Lov nr. 337 af 18. maj 2005 om ændring af lov om universiteter (universitetsloven) (Gennemførelse af uddannelsesdele i udlandet, afholdelse af prøver og eksaminer i udlandet, friplads- og stipendieordning samt opkrævning af betaling for visse udenlandske studerende).
- § 1 i lov nr. 544 af 8. juni 2006 om ændring af universitetsloven og lov om Højteknologifonden (Mulighed for afskæring af klageadgang).
- § 1 i lov nr. 295 af 27. marts 2007 om ændring af universitetsloven og lov om forskningsrådgivning m.v. (Konsekvensændringer som følge af oprettelse af Akkrediteringsinstitutionen).
Nye hovedbekendtgørelser:                 12
Ophævede hovedbekendtgørelser:       42
Ophævede ændringsbekendtgørelser:  1
Adgangsbekendtgørelsen
- Bekendtgørelse nr. 126 af 26. februar 2004 om adgang m.v. ved bachelor- og
kandidatuddannelser ved universiteterne.
- Bekendtgørelse nr. 362 af 20. maj 2005 om adgang m.v. bachelor- og kandidatuddannelser
ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen), som ophæver bekendtgørelse nr.
126 af 26. februar 2004.
- Bekendtgørelse nr. 159 af 8. marts 2006 om ændring af adgangsbekendtgørelsen.
- Bekendtgørelse nr. 151 af 19. februar 2007 om ændring af adgangsbekendtgørelsen,
som ophæver bekendtgørelse nr. 159 af 8. marts 2006.
Nye hovedbekendtgørelser: 2
Nye ændringsbekendtgørelser: 2
Ophævede hovedbekendtgørelser: 1
Ophævede ændringsbekendtgørelser: 1
Uddannelsesbekendtgørelsen
- Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved
universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), som ophæver 39 uddannelsesbekendtgørelser.
- Bekendtgørelse nr. 805 af 19. august 2005 om ændring af uddannelsesbekendtgørelsen.
- Bekendtgørelse nr. 515 af 20. juni 2005 om suppleringsuddannelserne til de pædagogiske
kandidatuddannelser (cand.pæd.).
- Bekendtgørelse nr. 146 af 9. marts 2005 om suppleringsuddannelsen til den
sundhedsfaglige kandidatuddannelse (cand.scient.san.).
Nye hovedbekendtgørelser: 3
Nye ændringsbekendtgørelser: 1
Ophævede hovedbekendtgørelser: 39
Eksamensbekendtgørelsen
- Bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser
(eksamensbekendtgørelsen), som ophæver bekendtgørelse nr. 471 af 30. oktober
1972 om prisopgaver på universiteterne.
- Bekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2006 om ændring af eksamensbekendtgørelsen.
Nye hovedbekendtgørelser: 1
Nye ændringsbekendtgørelser: 1
Ophævede hovedbekendtgørelser: 1
Karakterbekendtgørelsen
- Bekendtgørelse nr. 886 af 21. august 2006 om karakterskala og anden bedømmelse
ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen).
- Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse
ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen), som ophæver bekendtgørelse
nr. 886 af 21. august 2006.
Nye hovedbekendtgørelser: 2
Ophævede hovedbekendtgørelser: 1
- Bekendtgørelse nr. 931 af 5. oktober 2005 om parallelforløb og
fællesuddannelse
Nye hovedbekendtgørelser: 1
Deltidsbekendtgørelsen
m.m.
- Bekendtgørelse nr. 560 af 19. juni 2003 om deltidsuddannelse.
- Bekendtgørelse
nr. 869 af 16. august 2006 om ændring af bekendtgørelse om deltidsuddannelse.
- Bekendtgørelse nr. 559 af 19. juni 2003 om inddragelse af visse uddannelser
ved universiteterne under bekendtgørelse om deltidsuddannelse.
- Bekendtgørelse nr. 765 af 25. august 2003 om uddannelsen til konferencetolk.
Nye hovedbekendtgørelser: 3
Nye ændringsbekendtgørelser: 1
Nye hovedbekendtgørelser:                  2
Nye ændringsbekendtgørelser:             2
Friplads- og stipendiebekendtgørelsen
- Bekendtgørelse nr. 282 af 31. marts 2006 om fripladser med stipendium som støtte til leveomkostninger ved universiteterne (friplads- og stipendiebekendtgørelsen).
Nye hovedbekendtgørelser: 1
- Bekendtgørelse nr. 1489 af 14. december 2004 om tilskud og regnskab m.v. ved universiteterne
- Bekendtgørelse nr. 283 af 31. marts 2006 om ændring af bekendtgørelse om tilskud og regnskab m.v. ved universiteterne
- Bekendtgørelse nr. 387 af 27. april 2006 om ændring af bekendtgørelse om tilskud og regnskab m.v. ved universiteterne
Nye hovedbekendtgørelser: 1
Nye ændringsbekendtgørelser: 2
Nye hovedbekendtgørelser:                  7                                        Â
Ophævede hovedbekendtgørelser:       4
Ophævede ændringsbekendtgørelser:  1                  Â
                     Â
- Bekendtgørelse
nr. 170. af 17. marts 2005 om ansættelse af videnskabeligt personale ved
universiteter (ansættelsesbekendtgørelsen), som ophæver:
- Bekendtgørelse nr. 728 af 9. september 1993 om ansættelse af lærere og videnskabelige medarbejdere ved de højere uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet, og
- Bekendtgørelse nr. 820 af 31. august 2000 om ansættelse af lærere og videnskabelige medarbejdere ved universiteter m.fl. under Forskningsministeriet.
Nye hovedbekendtgørelser: 1
Ophævede hovedbekendtgørelser: 2
Styrelsesregler m.m.
- Bekendtgørelse nr. 1463 af 13. december 2006 om ændring i styrelsesregler for en række universiteter som følge af sammenlægning med andre forskningsinstitutioner.
- Bekendtgørelse nr. 362 af 19. april 2007 om ændring af bekendtgørelse om ændring i styrelsesregler for en række universiteter som følge af sammenlægning med andre forskningsinstitutioner, som ophæves ved bekendtgørelse nr. 390 af 26. april 2007.
- Bekendtgørelse nr. 841 af 14. oktober 2003 om ophævelse af bestemmelse i lov om Danmarks Pædagogiske Universitet.
- Bekendtgørelse nr. 1322 af 14. december 2004 om ophævelse af bestemmelser i lov om Danmarks Tekniske Universitets (DTU) overgang til selveje, som ophæver bekendtgørelse nr. 727 af 1. november 1990 om Center for Mikroelektronik ved Danmarks Tekniske Højskole.
- Bekendtgørelse nr. 1323 af 14. december 2004 om ophævelse af bestemmelser i lov om Danmarks Pædagogiske Universitet, som ophæver bekendtgørelse nr. 240 af 26 marts 2001 om vedtægter for Learning Lab Denmark (LLD).
- Bekendtgørelse nr. 223 af 31. marts 2005 om ophævelse af lov om Danmarks Pædagogiske Universitet.
- Bekendtgørelse nr. 1021 af 10. december 2003 om ophævelse af lov om Forskningscentret ved Hørsholm.
Ophævede hovedbekendtgørelser: 2
Ophævede ændringsbekendtgørelser: 1