|
|
|
Dato: |
||
IU 95 |
||
|
|
|
Besvarelse af spørgsmål nr. 95 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 15. marts 2007 (UUI alm. del).
Spørgsmål:
â€Kan ministeren bekræfte, at det bebudede lovforslag om at øge støtten til behandling af psykisk syge afviste asylansøgere i hjemlandet, nævnt bl.a. i Integrationsudvalgets Ã¥bne samrÃ¥d den 27. februar 2007, vil medføre færre humanitære opholdstilladelser?â€
Svar:
Ved brev af 2. marts 2007 orienterede jeg bl.a. Integrationsudvalget om, at Integrationsministeriet i samarbejde med Udenrigsministeriet har igangsat et projekt vedrørende støtte til sundhedsbehandling i Kosovoprovinsen i Serbien. Projektet implementeres af Dansk Flygtningehjælp.
Projektets første fase har fokus på sundhedsbehandling, primært for så vidt angår psykiatriske lidelser i Kosovo i forhold til tilbagevendte afviste asylansøgere fra Danmark, og har en berammet varighed på fire uger. Projektets anden fase vedrører kapacitetsopbygning af sundhedsvæsenet i Kosovo og er sat til at vare ca. to år.
Disse projekter er igangsat i begyndelsen af dette år og er kommet godt fra start.
Det er min vurdering, at der bør indhentes erfaringer fra disse projekter, førend initiativet om en generel støtteordning til sundhedsbehandling i hjemlandet udformes. Det nærmere indhold af et sådant initiativ og konsekvenserne heraf vil således først blive endeligt fastlagt, når dette erfaringsgrundlag er til stede.
Jeg kan iøvrigt henvise til mit brev til udvalget af 2. marts 2007.