Dato:	12. marts 2007
	Kontor:	Udlændingelovskontoret
	J.nr.:	2007/4011-202
	Sagsbeh.:	LEJ

Besvarelse af spørgsmål nr. 84 stillet af Folketingets udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 14. februar 2007 (alm. del).

 

Spørgsmål:

”Ministeren bedes som opfølgning på besvarelsen af UUI alm. del – spm. 69, jf. UUI alm. del – bilag 116, konkret forholde sig til muligheden for at give opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b og § 9 c, stk. 1.”

Svar:

Jeg kan oplyse, at der efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, kan gives humanitær opholdstilladelse til en udlænding, hvis væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler for at imødekomme ansøgningen.

 

Afgørelsen af, om der foreligger sådanne særlige humanitære hensyn, som kan begrunde opholdstilladelse efter den nævnte bestemmelse, beror således på et skøn.

 

Det følger af forarbejderne til bestemmelsen om humanitær opholdstilladelse, at det har undtagelsens karakter, at der gives humanitær opholdstilladelse, og at bestemmelsen har et snævert anvendelsesområde, idet de humanitære hensyn skal tale afgørende for, at tilladelse gives. Ministeriets praksis for meddelelse af humanitær opholdstilladelse er fastlagt i overensstemmelse hermed. Der kan herved henvises til Integrationsministeriets notat af 6. april 2006 om praksis for meddelelse af humanitær opholdstilladelse, der er oversendt til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik (Folketingsåret 2005-2006, UUI, alm. del – bilag 136).

 

Praksis er siden indførelsen af bestemmelsen løbende blevet præciseret og korrigeret. Folketinget er løbende blevet orienteret herom, ligesom Folketinget siden 1993 kvartalsvis har modtaget resumé af de sager, hvor Integrationsministeriet har givet humanitær opholdstilladelse.

 

Ministeriets praksis med hensyn til meddelelse af humanitær opholdstilladelse er ikke ændret siden 1999.

 

Der kan i helt særlige tilfælde gives humanitær opholdstilladelse til enlige kvinder og familier med mindre børn fra områder, hvor der efter ministeriets opfattelse hersker ekstremt vanskelige levevilkår, f.eks. som følge af hungersnød eller som følge af helt uforudsigelige forhold (overlevelseskriteriet).

 

Derimod vil den omstændighed, at forholdene for ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være dårlige, ikke i sig selv udgøre et sådant væsentligt hensyn af humanitær karakter, som kan begrunde meddelelse af humanitær opholdstilladelse.

 

Sager om humanitær opholdstilladelse vurderes konkret og individuelt under hensyntagen til bl.a. overlevelseskriteriet. Relevant baggrundsmateriale om forholdene i et land, f.eks. Irak, inddrages i vurderingen af sådanne sager.

 

Den aktuelle situation i Irak er ikke af en sådan karakter, at overlevelseskriteriet generelt finder anvendelse for så vidt angår hele gruppen af afviste irakiske asylansøgere. Om en afvist irakisk asylansøger kan gives humanitær opholdstilladelse, beror således på en konkret vurdering af den pågældendes sag.

 

Jeg kan endvidere oplyse, at der efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt, kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor.

 

Bestemmelsens anvendelsesområde er meget udførligt beskrevet i bl.a. lovforslag nr. L 152 af 28. februar 2002 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love, s. 65ff.

 

Bestemmelsen finder for så vidt angår ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af familiær tilknytning til personer her i landet navnlig anvendelse i tilfælde, hvor grundbetingelserne for familiesammenføring ikke er opfyldt, og hvor en nægtelse af familiesammenføring konkret måtte være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

 

Det bemærkes i den forbindelse, at det forhold, at en ansøger ikke opfylder de almindelige betingelser for familiesammenføring, ikke i sig selv kan begrunde, at der gives opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, 1. pkt.

 

Bestemmelsen finder desuden anvendelse bl.a. i tilfælde, hvor der er tale om en udlænding, som er født i Danmark og tidligere har haft et langvarigt ophold her i landet, og i tilfælde, hvor der foreligger væsentlige helbredsmæssige eller humanitære omstændigheder, der gør, at der bør meddeles opholdstilladelse her i landet.

 

Af lovforslag nr. L 152 af 28. februar 2002, side 66, fremgår således følgende:

 

”Der meddeles ligeledes efter gældende praksis opholdstilladelse efter bestemmelsen til bl.a. visse udlændinge, der efter endeligt afslag på asyl har et særligt pleje- eller behandlingsbehov, som dog ikke kan føre til meddelelse af humanitær opholdstilladelse.”

 

Afgørelser efter bestemmelsen i udlændingelovens § 9 c, stk. 1, træffes altid ud fra en skønsmæssigt præget vurdering af de samlede omstændigheder i den enkelte konkrete sag, og generelt dårlige sociale og økonomiske forhold i ansøgerens hjemland kan således ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse i medfør af bestemmelsen.