Dato:

22. februar 2007

Kontor:

Visum, Udsendelser og Humanitære sager

J.nr.:

2007/4010-340

Sagsbeh.:

DKD

Fil-navn:

Besvarelse

 

 

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 83, stillet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 9. februar 2006 (UUI alm. del – Spørgsmål 83).

 

 

Spørgsmål:                                                                                                          

”Vil ministeren indstille hjemsendelsen af kosovoalbanerne, indtil der er tilstrækkelige behandlingstilbud til stede i Kosovo?”

Svar:                                                                                  

Det er fortsat sÃ¥dan, at alle personer, der søger om asyl i Danmark, fÃ¥r gennemgÃ¥et deres sag meget grundigt af Udlændingeservice og efterfølgende af Flygtningenævnet, medmindre Dansk Flygtningehjælp tiltræder, at sagen mÃ¥ anses som Ã¥benbart grundløs, hvorefter asylsagen alene behandles i Udlændingeservice. Udlændingeservice og Flygtningenævnet træffer afgørelse om asyl efter en konkret og individuel vurdering af den enkelte asylansøgers forklaring om sit asylmotiv sammenholdt med de til enhver tid foreliggende oplysninger om forholdene i ansøgerens hjemland. 

Personer, der har fået afslag på asyl i Danmark, har desuden mulighed for at få humanitær opholdstilladelse, hvis væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler for at imødekomme ansøgningen. Ved afgørelsen af, om der foreligger sådanne særlige humanitære hensyn, som kan begrunde meddelelse af humanitær opholdstilladelse, lægges navnlig vægt på ansøgerens personlige forhold, herunder om der er tale om en familie med mindre børn, der kommer fra et land i krig, om der foreligger alvorlig sygdom hos den eller de pågældende, samt varigheden af et lovligt ophold her i landet.

 

Efter Integrationsministeriets praksis kan der gives humanitær opholdstilladelse til personer, der lider af meget alvorlige psykiske sygdomme, som f.eks. psykose, herunder paranoid psykose og skizofreni, samt depressive tilstande i svær grad med psykotiske symptomer i form af f.eks. hørelses- eller synshallucinationer. Hvis en ansøger lider af en meget alvorlig sygdom, undersøger ministeriet, om den pågældende kan modtage den nødvendige behandling i sit hjemland, og er dette tilfældet, gives der normalt ikke humanitær opholdstilladelse.

 

Hvis en person får afslag på asyl og ikke kan meddeles humanitær opholdstilladelse eller opholdstilladelse på et andet grundlag, påhviler det ifølge udlændingelovens regler personen at udrejse af Danmark. Dette gælder alle asylansøgere – uanset nationalitet.

 

Det er en helt grundlæggende forudsætning for hele asylsystemets legitimitet og sammenhængskraft, at en person, der får afslag på asyl, og som ikke længere har et lovligt opholdsgrundlag i Danmark, efterfølgende udrejser af landet. Derfor påhviler det også fortsat de pågældende personer fra Kosovo-provinsen i Serbien at udrejse, såfremt disse ikke opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse her i landet. Det gælder desuden i disse sager – som i alle andre sager, hvor der er meddelt afslag på opholdstilladelse her i landet – at Rigspolitiet, såfremt den pågældende, der har pligt til selv at udrejse af landet, ikke ønsker at medvirke hertil, skal tilvejebringe grundlaget for en tvangsmæssig udsendelse af den pågældende, samt sørge for den praktiske gennemførelse heraf.

 

Som skitseret i besvarelsen af spørgsmål nr. 79-82, mener jeg i øvrigt, at Danmark – via de iværksatte projekter og støtteordninger – i høj grad bidrager til, at de lokale myndigheder samt FN’s overgangsadministrationen i Kosovo (UNMIK) bliver i stand til at håndtere den udfordring, der består i at tilbagetage egne statsborgere, i de tilfælde hvor de pågældende lider af fysiske eller psykiske sygdomme, der ikke kan begrunde meddelelse af opholdstilladelse i Danmark.