Dato:

25. januar 2007

Kontor:

Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret

J.nr.:

2006/4111-255

Sagsbeh.:

hkc

Fil-navn:

IU 40 besvarelse

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 40 stillet af Folketingets Integrationsudvalg til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 8. december 2006 (Alm. Del).

 

Spørgsmål:

”Ministeren bedes endvidere oplyse, om svaret på spørgsmål 160 også gælder for så vidt angår de sager, hvor den reelle baggrund for afslaget (en parts fortrolige henvendelse i sagen) er kommet familien til kendskab og om svaret også gælder fremadrettet, således at man heller ikke fremover vil foretage sig noget som helst udover at henvise pågældende til at rette henvendelse til krisecenter og politi, i sager hvor en ung åbenlyst er i fare?”

Svar:

For så vidt angår spørgsmålets første led går jeg ud fra, at der sigtes til den sag, hvor Udlændingeservice har konstateret, at der ved afgørelsen af sagen blev begået en fejl, som har haft den konsekvens, at fortrolige oplysninger kan være blevet videregivet til den pågældendes familie. Jeg kan i den forbindelse henvise til besvarelsen af spørgsmål nr. 161 stillet af Integrationsudvalget den 16. august 2006 (Alm. Del).

 

For så vidt angår spørgsmålets andet led, kan jeg, idet jeg henviser til besvarelsen af spørgsmål nr. 158 stillet af Integrationsudvalget den 16. august 2006 (Alm. Del), oplyse, at de særlige hensyn til den herboende og/eller ansøger i sager vedrørende § 9, stk. 8, tilsiger, at vurderingen af det hensigtsmæssige i en politianmeldelse først og fremmest bør foretages af de pågældende personer selv.