Dato:	25. januar 2007
	Kontor:	Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret
	J.nr.:	2006/4111-255
	Sagsbeh.:	hkc
	Fil-navn:	IU 35 besvarelse

Besvarelse af spørgsmål nr. 35 stillet af Folketingets Integrationsudvalg til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 8. december 2006 (Alm. Del).

 

Spørgsmål:

”Ministeren bedes redegøre for de juridiske og tekniske muligheder for at udarbejde og oversende udvalget et notat vedrørende de 61 sager, der indeholder oplysninger om, hvad der er sket med de unge efter de har fået afslag på familiesammenføring på grund af mistanke om tvangsægteskab, uden at de pågældende personer eller deres familier bliver kontaktet og uden at der er tale om en politimæssig efterforskning og uden at notatet indeholder personhenførbare oplysninger.”

Svar:

Der er ikke regler, der forhindrer, at udvalget får de nævnte oplysninger fra de i spørgsmålet nævnte 61 sager. I det omfang, der er tale om fortrolige oplysninger, kan oplysningerne sendes til udvalget i fortrolighed.

Sigtes der med spørgsmålet til, at udlændingemyndighederne skal iværksætte undersøgelser med henblik på at indhente supplerende oplysninger til sagerne, kan der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 158 stillet af Integrationsudvalget den 16. august 2006 (Alm. Del).

Som det fremgår af dette svar, er det ministeriets opfattelse, at er udlændingemyndighederne i familiesammenføringssager kommet i besiddelse af oplysninger om, at der er tale om et tvangsægteskab, og er oplysningerne af frygt for den øvrige families reaktion afgivet i tillid til, at oplysningen ikke kommer til den øvrige families kundskab, vil offentlige eller private interesser som udgangspunkt ikke klart overstige hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse.

Det gælder også med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt udlændingemyndighederne til politiet kan videregive oplysninger om, at en af parterne i familiesammenføringssagen i forbindelse med indgåelse af ægteskabet muligvis har været udsat for ulovlig tvang i strid med straffelovens § 261 eller trusler i strid med straffelovens § 266. En politimæssig undersøgelse af disse forhold vil således næppe kunne gennemføres uden, at oplysninger afgivet i fortrolighed til udlændingemyndighederne kommer til den øvrige families kundskab.

Kommer Udlændingeservice i besiddelse af oplysninger om mulige strafbare forhold, vil Udlændingeservice generelt overveje at foretage anmeldelse til politiet. I sager vedrørende § 9, stk. 8, tilsiger de særlige hensyn til den herboende og/eller ansøger imidlertid, at vurderingen af det hensigtsmæssige i en politianmeldelse først og fremmest bør foretages af de pågældende personer selv. Udlændingeservice vil derfor i stedet vejlede om mulighederne for at indgive anmeldelse til politiet og mulighederne for eventuelt som et alternativ at tage kontakt til de sociale myndigheder.

Som det endvidere fremgår af svaret på spørgsmål nr. 158, har Justitsministeriet over for Integrationsministeriet oplyst, at vurderingen af, om de hensyn, der taler for videregivelse af oplysninger om rent private forhold, klart overstiger de hensyn, der taler for hemmeligholdelse, som udgangspunkt må foretages af vedkommende ressortmyndighed, på grundlag af de særlige hensyn og forhold, det måtte gøre sig gældende på det pågældende område. Justitsministeriet havde på den baggrund ikke bemærkninger til Integrationsministeriets retsopfattelse som anført i besvarelsen.