Dato:

25. juni 2007

Kontor:

Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret

J.nr.:

2007/4114-11

Sagsbeh.:

hkc

Fil-navn:

IU 120 besvarelse

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 120 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 29. maj 2007 (Alm. Del).

 

Spørgsmål:

”Ministeren bedes oplyse, om Integrationsministeriet/Udlændingeservice har haft kontakt eller agter at tage kontakt til Foreningen af Udlændingeretsadvokater med henblik på at gøre sig bekendt med de metoder og kriterier, der ligger til grund for foreningens register over anonymiserede afgørelser.”

Svar:

Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU) er en forening for selvstændigt erhvervsdrivende advokater, der til brug for deres virke efter det oplyste har opbygget et register med afgørelser, som efter foreningens opfattelse viser praksis for administrationen af dele af udlændingeloven.

 

Jeg kan vedrørende foreningens opfattelse af, hvad der er praksisdannende afgørelser, henvise til min fortrolige besvarelse af 1. maj 2007 af udvalgets spørgsmål nr. 104 og 105 af 13. april 2007, (Alm. del) 

 

Det bemærkes derudover, at foreningens register må antages at omfatte sager, som vil kunne indbringes for domstolene. På den baggrund finder jeg det ikke hensigtsmæssigt, at udlændingemyndighederne som en mulig kommende modpart i en eventuel retssag på forhånd skal tage stilling til, om myndighederne er enige med foreningens vurdering af, at sagerne er praksisdannende eller principielle.

 

Udlændingemyndighederne har på denne baggrund ikke haft kontakt med foreningen.