|
|
|
Dato: |
||
Udvalgsspørgsmål |
||
|
|
|
Besvarelse af spørgsmål nr. 116 stillet af Folketingets Integrationsudvalg til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 29. maj 2007 (UUI alm. del – spørgsmål 116).
SpørgsmÃ¥l: Â
â€Findes der i Integrationsministeriet en formaliseret kategorisering af sygdomme, f.eks. i form af lister med WHO-koder, der viser, hvilke sygdomme der er sÃ¥ alvorlige, at ansøger fÃ¥r bevilliget humanitær opholdstilladelse og hvis ja, hvem har i givet fald udarbejdet disse lister og vil ministeren offentliggøre listerne til en bred, lægefaglig diskussion?â€
Svar:
Efter udlændingeloven kan der gives humanitær opholdstilladelse til en udlænding, hvis væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler for at imødekomme ansøgningen.
Afgørelsen af, om der foreligger sådanne særlige humanitære hensyn, som kan begrunde opholdstilladelse efter den nævnte bestemmelse, beror således på et skøn.
Det følger af forarbejderne til bestemmelsen om humanitær opholdstilladelse, at det har undtagelsens karakter, at der gives humanitær opholdstilladelse, og at bestemmelsen har et snævert anvendelsesområde, idet de humanitære hensyn afgørende skal tale for, at tilladelsen gives. Ministeriets praksis for meddelelse af humanitær opholdstilladelse er fastlagt i overensstemmelse hermed. Der kan henvises til Integrationsministeriets notat om praksis for meddelelse af humanitær opholdstilladelse, der er oversendt til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik (Folketingsåret 2005-06, UUI alm. del – bilag 136).
Efter praksis kan der således gives humanitær opholdstilladelse til en udlænding, der lider af en fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter (sygdomskriteriet). Sygdomskriteriet blev indført i 1993, og praksis er uændret siden da. Folketinget har siden 1993 kvartalvis modtaget et resumé af de sager, hvor Integrationsministeriet har givet humanitær opholdstilladelse, herunder i sager om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse.
I overensstemmelse med det i forarbejderne anførte om, at det har undtagelsens karakter, at der gives humanitær opholdstilladelse, er det alene relativt få sygdomme, der efter praksis kan betegnes som sygdomme af meget alvorlig karakter. Som eksempler på meget alvorlige fysiske sygdomme, der efter ministeriets praksis kan begrunde meddelelse af humanitær opholdstilladelse, kan nævnes AIDS og kræft i terminalstadiet. Som eksempler på meget alvorlige psykiske sygdomme, der efter ministeriets praksis kan begrunde meddelelse af humanitær opholdstilladelse, kan nævnes paranoide psykoser og skizofreni.
Det er en betingelse for meddelelse af helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse, at en ansøgers sygdom er dokumenteret af en person med lægefaglig baggrund. Dette indebærer bl.a., at en erklæring fra en psykolog som udgangspunkt ikke i sig selv kan danne grundlag for meddelelse af humanitær opholdstilladelse. Der henvises til bemærkningerne til lovfor-slag nr. L 78 af 23. februar 2005 (Folketingstidende 2004-2005, Tillæg A, s. 1304 f), der blev vedtaget som lov nr. 324 af 18. maj 2005.
Ministeriet lægger ved behandlingen af sager om humanitær opholdstilladelse normalt de lægelige oplysninger i sagen uprøvet til grund. Ministeriet foretager på baggrund af de til sagen fremlagte lægelige oplysninger om en udlændings helbredsforhold en vurdering af, hvorvidt de lægelige oplysninger om den pågældendes helbredstilstand i overensstemmelse med praksis, der som anført ovenfor er uændret siden 1993 i relation til sygdomskriteriet, kvalificerer til en helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse.
Det følger af udlændingeloven, at en udlænding, der ansøger om opholdstilladelse skal meddele de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse kan gives. Det betyder, at det som udgangspunkt pÃ¥hviler en udlænding, der ansøger om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse at oplyse sagen, herunder i form af lægelig dokumentation for, at den pÃ¥gældende lider af en sÃ¥dan meget alvorlig fysisk eller psykisk sygdom, der efter ministeriets praksis kan begrunde meddelelse af humanitær opholdstilladelse.Â
I det omfang en ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse ikke allerede indeholder tilstrækkelig lægelig dokumentation for ansøgerens helbredsforhold, men hvor sagens oplysninger indikerer, at det kan komme på tale at meddele humanitær opholdstilladelse, anmoder ministeriet om at modtage de nødvendige helbredsoplysninger fra en person med lægefaglig baggrund.
Indeholder de lægelige oplysninger ikke en egentlig diagnose, eller giver de lægelige oplysninger anledning til tvivl, herunder i relation til sygdommens alvorsgrad i forhold til andre beslægtede sygdomme, vil ministeriet i overensstemmelse med det allerede anførte om
sagsoplysning i sager om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse anmode sagens parter om at indhente nye lægelige oplysninger, der uddyber eller tydeliggør de allerede foreliggende lægelige oplysninger. Også sådanne nye lægelige oplysninger lægges uprøvet til grund.
I regi af WHO er der udarbejdet fortegnelser til brug for diagnostisk udredning. Disse fortegnelser, herunder eksempelvis WHO ICD-10’s del om psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, indeholder en fortegnelse af diagnosekategorier med en ledsagende kort beskrivelse og anvendes dermed kun som en praktisk vejledning i forbindelse med behandlingen af sager om humanitær opholdstilladelse. Det bemærkes i den forbindelse, at den ledsagende korte beskrivelse i WHO ICD-10 alene anfører karakteristiske træk og symptomer uden vægtning eller sygdomsteoretisk rangordning.