· Jeg vil gerne takke udvalget for anmodningen om samråd og vil forelægge de udviklingsrelaterede dagsordenspunkter på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 16. –17. oktober 2006.
· Punkterne vil i morgen blive forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering.
· Danmark har spillet en aktiv rolle i forhandlingerne om handel og udvikling både i WTO og indenfor EU.
· Vores udgangspunkt er, at alle forhandlingsparter vil tabe ved et endeligt sammenbrud af Doha-runden. Det gælder ikke mindst de fattigste udviklingslande, der har brug for handel som en motor for vækst.
· Det er regeringens håb, at drøftelserne i Rådet vil kunne sende et vigtigt signal om, at EU fortsat har et stærkt fokus på udviklingslandenes handelsvilkår. Og at EU har vilje til at sætte handling bag ordene - blandt andet gennem øget udviklingsbistand til handelsområdet.
· De danske holdninger har i betydelig omfang været retningsgivende under drøftelserne i EU.
· Det gælder ikke mindst i forhold til bekræftelse af EU’s tilsagn om øget handelsrelateret bistand. Et tilsagn der - vel at mærke – ikke blev betinget af opnåelse af fremskridt under Doha-runden.
· Herudover har vi presset på for understregning af betydningen af integration af ligestilling i handelsrelateret bistand. Og vi har arbejdet for en fleksibel samordning af EU’s handelsrelaterede bistand - under fuld respekt for den eksisterende kompetencefordeling.
· Fra dansk side har vi allerede taget skridt til at øge den handelsrelaterede bistand.
· I regeringens nye udviklingspolitiske prioriteter for 2007-2011 har vi således afsat nye midler til den Integrerede Ramme for handelsrelateret bistand. Fra næste år vil vi fordoble vores støtte og give ca. 30 mio. kr. om året – forudsat at den nye ramme er på plads.
· Der synes nu at være mulighed for, at der kan opnås politisk enighed om teksten til en fælles holdning til det finansielle instrument om udviklingssamarbejde. En tekst, der er godt udviklingsmæssigt orienteret.
· Endelig vedtagelse i Rådet kan først finde sted, når der foreligger tekster på alle de officielle sprog. Derefter vil den fælles holdning kunne fremsendes til Europa-Parlamentet med henblik på fælles beslutningstagen. Med opsplitningen af det instrument for udviklingssamarbejde og økonomisk samarbejde, som Europa-Parlamentet forkastede, i tre instrumenter, er Parlamentet imødekommet.
· Regeringen lægger vægt på forenkling af de eksisterende finansielle instrumenter og er samtidig især tilfreds med opsplitningen i de særlige instrumenter for udviklingssamarbejde og for bistand til arbejdet med menneskerettigheder og demokrati.
· Regeringen er derfor indstillet på at medvirke til vedtagelse af en fælles holdning om det foreslåede finansielle instrument for udviklingssamarbejde.
· Rådet forventes at drøfte etablering af et finansielt instrument om demokrati og menneskerettigheder. Rådet forventes at bakke op om, at der søges enighed med Europa-Parlamentet om et instrument, der derefter kan vedtages i fælles procedure med Europa-Parlamentet.
· Fastholdelsen af et særskilt finansielt instrument om menneskerettigheder og demokrati imødekommer Europa-Parlaments holdning.
· Regeringen lægger vægt på forenkling af de eksisterende finansielle instrumenter, men er tilfreds med at der fastholdes et særligt fokus på menneskerettigheder og demokrati. Endvidere er man tilfreds med instrumentets fokus på civilsamfundets rolle i fremme af menneskerettigheder og demokrati.
· Regeringen er derfor indstillet på at give sin opbakning til at formandskabet søger etablering af en fælles holdning med Europa-Parlamentet om det finansielle instrument.
Punkt 4 Orienteringsdebat om effektivisering af udviklingssamarbejdet herunder komplementaritet
· Regeringen lægger stor vægt på øget effektivitet i bistanden. De 25 EU lande og Kommissionen yder tilsammen mere end halvdelen af verdens bistand. Derfor har EU en særlig opgave for at gøre bistanden mere effektiv.
· En mere hensigtsmæssig arbejdsdeling er et væsentligt bidrag. Det er ganske enkelt ikke effektivt at have 25 donorer i et land eller en sektor. Det er også et centralt budskab i Paris-erklæringen der taler om fragmentering af bistanden som en hindring for mere effektiv bistand.
· Vi drøftede bedre arbejdsdeling her i udvalget i april, hvor spørgsmålet om dansk deltagelse i fælles landestrategier var på dagsordenen. I den forbindelse slog jeg fast, at Danmark som donor hverken kan eller skal alt. Det er ganske enkelt ikke nogen god ide at sprede bistanden på for mange lande eller sektorer. Det gælder for alle donorer. Alle bør koncentrere sig om at gøre færre ting bedre.
· I erkendelse af, at ingen donor hverken kan eller skal støtte alle lande og alle sektorer må der foretages aktive til- og fravalg. Vi har fra dansk side gennem mange år koncentreret vores indsats. Landefokuseringen vil blive yderligere styrket gennem den forventede udfasning af bistanden til Egypten og Bhutan.
· Mange andre donorer er først nu ved at gå i gang med den proces. På mødet i Rådet vil vi have en indledende drøftelse af, hvordan EU-landene kan sætte fart i arbejdet med en bedre arbejdsdeling. Under det tyske formandskab næste forår forventer jeg, at Rådet vil vedtage mere operationelle principper for bedre arbejdsdeling.
· Jeg vil gerne ridse nogle af udfordringerne omkring bedre arbejdsdeling op. Hvad der umiddelbart lyder rigtigt viser sig nemlig ofte at indeholde både kontroversielle og også følelsesladede aspekter. Det kan være endog meget svært at sige farvel til et land eller en sektor.
· For det første: Rækkevidden af bedre arbejdsdeling er en udfordring. De fælles landestrategier løser kun udfordringen i det enkelte modtagerland, men ikke mellem landene. En bedre fordeling af den globale bistand mellem udviklingslandene er nødvendig. Ellers risikerer vi, at den nuværende tendens til at alle vil støtte de samme lande – det vi kalder donor darlings – yderligere styrkes. Den danske holdning til det spørgsmål er, at især de multilaterale donorer med deres globale tilstedeværelse må sikre, at ingen lande forfordeles bistandsmæssigt.
· For det andet: Hvem skal aftale en bedre arbejdsdeling? En række af vores EU-kollegaer er af den opfattelse, at det kan donorerne håndtere selv på hovedstadsniveau. Det synspunkt deler regeringen ikke. En bedre arbejdsdeling må nødvendigvis involvere udviklingslandene. Det er der ændringer skal ske. Det er derude effekten af bistanden skal øges.
· For det tredje: Hvilke donorer skal indgå i drøftelserne af arbejdsdeling? Igen er en række af vores EU kollegaer af den opfattelse, at EU alene og i en intern proces kan koordinere landevalg og sektorvalg. Det synspunkt støtter vi ikke. Alle donorer må påvirkes og skubbes til at træffe de nødvendige til- og fravalg.
· En fjerde og sidste udfordring jeg vil nævne er spørgsmålet om fleksibilitet. Hvis der skal sikres en mere hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem donorer kræver det fleksibilitet og smidighed fra alle parter. Ellers kan det ikke lade sig gøre. Vi er fra dansk side nået langt i den henseende. Mandatmodellen for udarbejdelse af landestrategier – som vi drøftede på mødet i april – er et meget konkret eksempel. Men mange af vores EU-partnere har stadigvæk meget bureaukratiske planlægnings- og godkendelsesprocedurer. Det hindrer fleksibilitet. Vi presser systematisk på for at alle donorer, ikke mindst EU Kommissionen, får mere fleksible regler og procedurer.
· Det danske udgangspunkt for drøftelserne i Rådet er således, at arbejdsdeling skal omfatte alle donorer, at det er modtageren, som skal sættes i centrum, ikke donorerne, at fleksibilitet er en nødvendig forudsætning for at det lykkes, og at de multilaterale donorer må sørge for at ingen lande forfordeles.
· Regeringen vil gerne fremme de basale principper, også i EU-samarbejdet.
· Rådet forventes at drøfte EU’s indsats for demokratisk regeringsførelse. Fokus vil være på at fremme en bedre sammenhæng i og effekt af EU’s indsats for dette område.
· Regeringen støtter det foreslåede initiativ. Demokratisk regeringsførelse er en forudsætning for at bekæmpe fattigdom og nå 2015-målene.
Â
· Der lægges fra dansk side vægt på nødvendigheden af nationalt ejerskab og tilpasning af bistanden til nationale prioriteter og systemer.
· Viljen til forandring i partnerlandene er afgørende. EU’s indsats skal både tage udgangspunkt i og understøtte nationale processer for forandring og fremme af god regeringsførelse.
· Regeringen er tilfreds med at Initiativet bygger på disse principper.
Punkt 6 Orienteringsdebat om sikring af en positiv sammenhæng mellem EU’s forskellige politikker
· Det finske formandskab har lagt stor vægt på at følge op på tidligere beslutninger om sammenhæng i de af Fællesskabets politikker, der kan have betydning for udviklingssamarbejdet. Regeringen støtter formandskabets holdning. På mødet i Rådet er der forudset en drøftelse, hvor både udviklingsministre og udenrigsministre er opfordret til at deltage fra EU-medlemslandenes side.
· Der er udarbejdet forslag til et rullende arbejdsprogram for bedømmelse af sammenhæng – kohærens – imellem de politikker, der kan have betydning for udviklingssamarbejdet. Det omfatter de 12 områder, som Rådet tidligere har fokuseret på. Det er: Handel, miljø, klimaforandring, sikkerhed, landbrug, fiskeri, den sociale dimension af globaliseringen, beskæftigelse, migration, forskning, informationssamfundet, transport og energi.
· Det er vigtigt, at der nu er etableret en ramme for det løbende arbejde. Regeringen er indstillet på at støtte formandskabets initiativ.
· Det er imidlertid et emne, der gennem lang tid har været drøftet i EU-regi uden de største resultater. Der er ikke lige stor interesse i alle EU-medlemslande for at sikre kohærensen, så der skal næppe heller ventes de største resultater af drøftelsen i Rådet.
· Regeringen finder det af stor betydning, at der søges at skabes muligheder for at sikre sammenhængen mellem politikkerne og vil derfor – udover at støtte det finske formandskab - give udtryk for, at kohærensspørgsmålet absolut er et emne, der skal arbejdes videre med under kommende formandskaber.
Punkt 7 EU’s strategi for Afrika
· På baggrund af en rapport fra Kommissionen og Rådssekretariatet vil opfølgningen på EU’s Afrika-strategi fra december 2005 blive drøftet. En evaluering af opfølgningen vil finde sted på Det europæiske Råd i december 2006.
· EU forbereder for indeværende i samarbejde med den Afrikanske Union en matrix, som giver et overblik over igangsatte tiltag i opfølgning af strategien. Et eksempel på et sådant tiltag er genopfyldningen af EU’s fredsfacilitet for Afrika. Herudover forberedes en fælles EU-Afrika strategi (baseret på EU’s strategi), som forventes godkendt på det kommende EU-Afrika topmøde (dato ej fastlagt).
· Danmark støtter et tæt samarbejde mellem AU og EU med henblik på at sikre fortsat fremdrift i opfølgningen af EU’s Afrika-strategi.
Punkt 8 årsberetningen 2006 om EU’s udviklingspolitik og bistand til tredjelande i 2005
· Rådet forventes at tage Kommissionens årsberetning om udviklingssamarbejdet i 2005 til efterretning.
· Kvaliteten af årsberetningen er generelt blevet forbedret. Der er bl.a. øget fokus på partnerskab og resultaterne af bistanden.
· Regeringen er derfor indstillet på at medvirke til, at Rådet tager årsberetningen til efterretning.
Punkt 9 Revisionsrettens rapport om miljøaspekterne i EU’s udviklingsbistand
· Revisionsrettens rapport er meget grundig og sober – og meget kritisk. Den påpeger en række svagheder i den måde Kommissionen har håndteret bl.a. udfordringen med at sikre integration af miljøhensyn i Fællesskabets udviklingsbistand.
· Det er vigtigt, at der tages konkrete skridt til at ændre denne kurs. Formålet med de fremlagte rådskonklusioner er at sikre, at Rådet får hånd i hanke med udviklingen gennem en årlig rapportering på grundlag af en konkret plan.
· Der skal ikke herske tvivl om den store vægt, regeringen tillægger dette arbejde.Â