URU, Alm.del - 2006-07 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 10. maj 2007 om samrådsspørgsmål J(udviklingsrelaterede dagsordenspunkter på EU-rådsmøde den 14. - 15. maj 2007), til ministeren for udviklingsbistand

Jeg vil gerne takke udvalget for anmodningen om samråd og vilforelægge de udviklingsrelaterede dagsordenspunkter pådagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterneforbindelser) den 14. –15. maj 2007.Punkterne vil i morgen blive forelagt for Folketingets Europaudvalgtil orientering.Jeg vil i det følgende gennemgå de otte udviklingsrelaterede punkterpå dagsorden.

forventes vedtaget konklusioner, der kan bidrage til at bringeforhandlingerne videre. Forhandlingerne har været træge, men dogikke uden fremskridt.Der er blevet udarbejdet fælles EU-AVS evalueringer afforhandlingerne med fem ud af seks AVS-landegrupperinger. KunStillehavet mangler. I ingen af evalueringerne udtrykkes der ønskeom at udskyde deadlinen for afslutningen af forhandlingerne til efterudgangen af 2007.Kommissionen har den 4. april tilbudt told- og kvotefrimarkedsadgang i EU for alle AVS-produkter, dog med enovergangsperiode for så vidt angår sukker og ris.Samtlige AVS-lande tilbydes dermed den samme fri markedsadgang,som de mindst udviklede lande – de såkaldte LDC-lande – har pånuværende tidspunkt under ”Alt-undtagen-Våben”-initiativet.EU’s tilbud kan som udgangspunkt hilses velkomment. Det er et godtog konstruktivt skridt, som Kommissionen har taget. Vi ser dog medbekymring på, at der i Kommissionens tilbud indgårovergangsperioder for sukker og ris. Nogle medlemslande ønskerogså overgangsordninger for bananer.For EU-landenes markedsadgang i AVS-landene er der nu enighedom, at der kan være behov for fleksibilitet for sensitive produkter.2

Der kan eventuelt være undtagelse for visse produkter,sikkerhedsklausuler og en lang overgangsperiode i særlige tilfældefor meget følsomme produkter.Regeringen er indstillet på at bidrage konstruktivt til de videreforhandlinger. Vores linje i forhandlingerne vil naturligvis fortsatvære folketingsvedtagelse V 41. Jeg kan i øvrigt oplyse, at en engelskog fransk oversættelse af V 41 er blevet udarbejdet og distribueretblandt både EU og AVS-lande, så de danske holdninger er velkendte.

2. Handel og udviklingRådet besluttede i oktober sidste år, at udarbejde en fælles EUstrategi for handelsrelateret udviklingsbistand inden udgangen af2007.Målet er at give især de mindst udviklede lande bedre mulighed forat anvende handel som motor for økonomisk vækst,fattigdomsbekæmpelse, beskæftigelse og bæredygtig udvikling.På rådsmødet den 14.-15. maj forventes vedtaget konklusioner om

Regeringen støtter tiltag, der kan bidrage til en større, merekoordineret og effektiv indsats på området. Fra dansk side er lagtvægt på, at der er tale om tiltag med baggrund i konkrete,identificerede behov på landeniveau, der tager hensyn tilprincipperne om bistandseffektivitet som indeholdt i Paris-erklæringen.Der er fra dansk side også lagt vægt på at fastholde princippet om, atden handelsrelaterede bistand ikke gøres betinget af et bestemtudfald af Doha-runden og forhandlingerne om EU’spartnerskabsaftaler med AVS-landene (EPA).

3. Code of Conduct (adfærdskodeks) for arbejdsdeling ogkomplementaritetForud for rådsmødet i oktober 2006 orienterede jeg udvalget om enindledende drøftelse i Rådet om bedre arbejdsdeling. Jeg lovede pådet tidspunkt at udvalget ville blive yderligere informeret omfremskridt i processen under det tyske formandskab. Det følger jegnu op på.Regeringen lægger stor vægt på øget effektivitet i bistanden. De 27EU lande og Kommissionen yder tilsammen mere end halvdelen afverdens bistand. Derfor har EU en særlig opgave for at gørebistanden mere effektiv.

En mere hensigtsmæssig arbejdsdeling er et væsentligt bidrag til enmere effektiv bistand. Det er ganske enkelt ikke effektivt at have opmod 40 donorer i et land eller en sektor. Det er også et centraltbudskab i Paris-erklæringen, der taler om fragmentering afbistanden som en hindring for mere effektiv bistand.Danmark som donor hverken kan eller skal alt. Det er ganske enkeltikke nogen god ide at sprede bistanden på for mange lande ellersektorer. Det gælder for alle donorer. Alle bør koncentrere sig om atgøre færre ting bedre.I erkendelse af, at ingen donor hverken kan eller skal støtte alle landeog alle sektorer må der foretages aktive til- og fravalg. Vi har fradansk side gennem mange år koncentreret vores indsats og det vil vifortsætte med i de kommende år.Mange andre donorer er først nu ved at gå i gang med den proces.Den adfærdskodeks, der forventes vedtaget i Rådet i næste uge,skulle gerne føre til, EU-landene kan sætte fart i arbejdet med enbedre arbejdsdeling.Jeg vil gerne ridse nogle af udfordringerne omkring bedrearbejdsdeling op. Hvad der umiddelbart lyder rigtigt viser sig nemligofte at indeholde både kontroversielle og også følelsesladede aspekter.Det kan være endog meget svært at sige farvel til et land eller ensektor.5

For det første: Rækkevidden af bedre arbejdsdeling er enudfordring. De fælles landestrategier – som vi tidligere har drøftet iudvalget – løser kun udfordringen i det enkelte modtagerland, menikke mellem landene. En bedre fordeling af den globale bistandmellem udviklingslandene er nødvendig. Ellers risikerer vi, at dennuværende tendens til at alle vil støtte de samme lande – det vi kalderdonor darlings – yderligere styrkes. Den danske holdning til detspørgsmål er, at især de multilaterale donorer med deres globaletilstedeværelse må sikre, at ingen lande forfordeles bistandsmæssigt.For det andet: Hvem skal aftale en bedre arbejdsdeling? En række afvores EU-kollegaer er af den opfattelse, at det kan donorernehåndtere selv på hovedstadsniveau. Det synspunkt deler regeringenikke. En bedre arbejdsdeling må nødvendigvis involvereudviklingslandene. Det er derude effekten af bistanden skal øges.For det tredje: Hvilke donorer skal indgå i drøftelserne afarbejdsdeling? Igen er en række af vores EU kollegaer af denopfattelse, at EU alene og i en intern proces kan koordinere landevalgog sektorvalg. Det synspunkt støtter vi ikke. Alle donorer måpåvirkes og skubbes til at træffe de nødvendige til- og fravalg.En fjerde og sidste udfordring jeg vil nævne er spørgsmålet omfleksibilitet. Hvis der skal sikres en mere hensigtsmæssigarbejdsdeling mellem donorer kræver det fleksibilitet og smidighed

fra alle parter. Ellers kan det ikke lade sig gøre. Vi er fra dansk sidenået langt i den henseende. Mandatmodellen for udarbejdelse aflandestrategier – som vi drøftede i udvalget sidste forår – er et megetkonkret eksempel. Men mange af vores EU-partnere har stadigvækmeget bureaukratiske planlægnings- og godkendelsesprocedurer. Dethindrer fleksibilitet. Vi presser systematisk på for at alle donorer,ikke mindst EU Kommissionen, får mere fleksible regler ogprocedurer.Det danske udgangspunkt for drøftelserne i Rådet er således,oat arbejdsdeling skal omfatte alle donorer – også ikke EU-lande,oat det er modtageren, som skal sættes i centrum, ikkedonorerne,oat fleksibilitet er en nødvendig forudsætning for at det lykkes,oog at de multilaterale donorer må sørge for at ingen landeforfordeles.Regeringen vil gerne fremme disse basale principper, også i EU-samarbejdet.

målsætningen i 2015. Det er også meget vigtigt, at den globaleforpligtelse om at halvdelen af stigningen i den globale bistand skalgå til Afrika holdes.Det første delmål var at EU samlet set i 2006 skulle yde mindst 0,39pct. af BNI i bistand. Den målsætning blev opnået idet EU samlet setydede 0,42 pct. Så langt så godt. Det er positivt at se, at vi samlet erforan tidsplanen, men det er også klart, at der er nogle lande, somskal gøre en ekstra indsats.De gode kollektive tal dækker desværre over, at alt for mange EUlande – på trods af at bistanden stiger – stadigvæk betaler alt for lidt.Kun fire EU-lande - foruden Danmark er det Sverige, Luxembourgog Holland – lever op til 0,7 pct. målsætningen. Italien, Grækenland,Portugal og til dels Spanien har end ikke mødt den individuelleforpligtelse på 0,33 pct. i 2006 og lever dermed ikke op til deres del afden samlede køreplan. Det er ikke godt nok.Regeringen støtter derfor Kommissionens forslag om landespecifikkekøreplaner for at øge bistanden mod de 0,7 pct. Min væsentligstebekymring er, hvordan vi sikrer en fortsat international stigning ibistanden, når den store pukkel i gældslettelser nu heldigvis snart erafviklet. Vi skal sikre, at der ikke kommer et fald i bistandenfremadrettet. Derfor har vi arbejdet så hårdt for, at der i Rådet tagesbeslutning om nationale køreplaner i EU mod de 0,7 pct.

Forudsigelighed i finansieringen, bistandseffektivitet ogarbejdsdeling mellem udviklingsaktørerne er centralt, hvis vi skaldrage fuldt nytte af stigningen i bistanden. De elementer indgårblandt andre i den beslutning Rådet vil vedtage omudviklingsfinansiering, og vi vil fra danske side understrege fortsatopfølgning på de emner i Rådet. Det er EU’s troværdighed der stårpå spil, hvis vi ikke leverer hvad vi har stillet i udsigt.

5. Fælles EU-Afrika strategiEU og Afrika arbejder for indeværende på en fælles strategi forAfrika bl.a. baseret på EU-strategien fra 2005. Forhandlingerne harhidtil fundet sted mellem EU-trojkaen og AU-trojkaen. Den fællesstrategi vil skulle formelt godkendes på EU/Afrika-topmødet idecember 2007.Det nuværende rammeudkast indeholder en rækkehensigtserklæringer om bl.a. øget dialog, samarbejde på områdersom fred og sikkerhed, støtte til African Standby Force, svage stater,menneskerettigheder m.m. Udkastet er meget lidt specifik medhensyn til, hvorledes de forskellige målsætninger konkret skalgennemføres. Det nuværende rammeudkast planlægges godkendt pådet kommende EU/AU-trojkaministermøde den 15. maj 2007,hvorefter den egentlige strategi vil skulle udarbejdes.

Udkastet forekommer i denne fase stadig ret ustruktureret. På denanden side skal det ikke underkendes, at processen og det nuværendeudkast har tjent en vigtig funktion i forhold til AU, som har ønsket enfælles Afrika-strategi, som ikke blot duplikerer EU's egen Afrika-strategi fra 2005.Formandskabet har foreslået, at der etableres en ad hoc gruppe, somvil skulle stå for den videre forberedelse af strategien.Fra dansk side hilser vi udarbejdelsen af en fælles EU/Afrika-strategivelkommen og ser frem til i de kommende drøftelser at tilførestrategien mere indhold.

6. Forslag til Rådets forordning om gennemførelsen af den 10. EUFPunktet har tidligere været forelagt for Europaudvalget tilorientering. Det blev taget af dagsordenen for rådsmødet den 23.-24.april 2007. De udestående punkter er nu løst, så der forventes at væreenighed om at godkende forslaget.Der er tale om et forordningsforslag med regler af mere tekniskkarakter især om programmering af EU-bistanden tiludviklingslandene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (de såkaldteAVS-lande) under Cotonou-aftalen. Det følger af ændringen afCotonou-aftalen, som EU-medlemslandene er ved at ratificere.

Forslaget indeholder også regler om EU-procedure for vedtagelse afbeslutninger om EU-bistanden til AVS-landene og generelleretningslinier for gennemførelse og evaluering af EU-bistandenunder Den 10. EUF.Regeringen er indstillet på at tilslutte sig forslaget. Forordningen vilkunne medvirke til, at programmeringen af bistanden ikke som iforbindelse med tidligere Europæiske Udviklingsfonde skal afventenogle EU-landes sædvanligvis langstrakte ratifikationsproces.

7. Ligestilling og kvinder i udviklingsbistandRådet forventes at vedtage rådskonklusioner om ligestilling ogkvinder i udviklingsbistand. Baggrunden er Kommissionensmeddelelse af 8. maj 2007 til Rådet og Europa-Parlamentet omsamme tema.Danmark har sammen med det tyske formandskab lagt pres påKommissionen for at udarbejde meddelelsen. Formålet har været atfå Kommissionen til at indarbejde ligestillings- og kvindeperspektiverlangt bedre og mere systematisk i Fællesskabsbistanden end hidtil.Generelt er regeringen tilfreds med konklusionerne, der meget langthen ad vejen ligger på linie med Danmarks høje prioritering afkvinder og ligestilling i bistanden.

Fra dansk side havde vi sammen med 23 øvrige EU-lande gerne setmere progressiv tekst i relation til kvinders seksuelle og reproduktivesundhed og rettigheder. Forhandlingerne om dette tema viste sigendog meget vanskelige. Det skyldes tre medlemslandes nationaleabortlovgivning, (Polen, Malta og Irland).Kompromisteksten rykker ikke ved EU's acquis på området.Der udestår et spørgsmål om, hvorvidt Kommissionen skal oplyseRådet om, hvordan de nye forpligtelser på ligestillingsområdet vilblive iværksat for Fællesskabsbistanden. Det vil jeg i givet fald tageop på rådsmødet.Regeringen agter at tiltræde udkast til rådskonklusioner.

8. Energisamarbejde mellem Afrika og EuropaDet Europæiske Råd vedtog på forårstopmødet en omfattendeenergihandlingsplan, som også omfatter etablering af en særlig dialogmed Afrika om energispørgsmål. Der er enighed mellem EU ogAfrika om at denne dialog skal føre til et egentligt partnerskab og atder stiles mod at indgå en aftale herom på EU-Afrika topmødet idecember 2007.Rådet forventes at vedtage konklusioner, der fastlægger EU’spositioner i denne proces. Der er enighed om konklusionerne.12