UDENRIGSMINISTERIET                                                     Den 16. maj 2007

Sydgruppen

 

Udenrigsudvalgets spørgsmål nr. 41 (URU alm. del) af 27. april 2007.

 

 

 

 

Spørgsmål 41:

”Er begrundelsen for, at Verdensbanken har indefrosset et lån på 100 mio. USD til Ecuador, jf. URU alm. del - bilag 162, at Ecuador har ændret sin forfatning for at hæve skatten for olieselskaber?”

 

Svar:

Når lånet ikke blev underskrevet, skyldtes det først og fremmest, at Ecuador i mellemtiden havde fået en ny regering, der i juni 2005 introducerede et nyt økonomisk program, der radikalt ændrede strategien og lovgivningen, for så vidt angik anvendelsen af olieindtægterne. Dermed fandt Banken, at en væsentlig del af grundlaget for lånet var bortfaldet. Banken opfordrede - uden resultat - Ecuadors nye regering til at præsentere et nyt ”policy” grundlag for Bankens støtte på dette område, der på anden vis kunne sikre landets fremtidige økonomisk stabilitet. Det lykkedes ikke, og siden da har forholdet mellem Banken og Ecuador været anstrengt, hvilket bl.a. kom til udtryk, da landets nyvalgte præsident Correa i april 2007 bad Bankens repræsentant og hans familie om at forlade landet.