Udenrigsministeriet                                                                            Den 30. april 2007             

 

                                                                                                      Spørgsmål fra Udenrigs-udvalget til udviklingsmini-steren af 11. april 2007.

                                                                                                      URU alm. del - spørgsmål 34

 

 

 

Spørgsmål 34

Hvilken rolle spillede det for den danske regerings beslutning om at trække sig fra bistandssamarbejdet med Malawi, at Malawis regering i november 2001 kom "off track" med IMF, hvilket betød, at Malawi ikke længere opfyldte IMFs krav og betingelser?

 

Svar

På tidspunktet for regeringens beslutning om at afvikle det danske bistandssamarbejdet med Malawi og ophøret af landets status som dansk programsamarbejdsland lå følgende overvejelser til grund:

-         Den malawiske regering viste ikke vilje til at sikre principperne for en retsstat herunder respekt for meningsforskellige og ytringsfrihed.

-         Oppositionen blev systematisk intimideret.

-         Korruption var et stigende problem.

Uanset disse problemer afviste den malawiske regering tilbud om teknisk bistand til afhjælpning af institutionelle svagheder. Der vedlægges uddrag fra "Redegørelse for regeringens gennemgang af Danmarks udviklings- og miljøsamarbejde med udviklingslandene", hvor det også fremgår, at IMF netop havde gennemført en vurdering af Malawis økonomiske reformproces. Denne vurdering var dog ikke udslagsgivende for den danske regerings beslutning.