Christiansborg |
|
â€Hvad agter ministeren at gøre for, at Danmark benytter sin repræsentation i IMF til aktivt at arbejde for større Ã¥benhed og demokratisk debat i IMF’s beslutningsproces?â€
Der er allerede siden midten af 1990’erne taget væsentlige skridt i forhold til at styrke IMF’s institutionelle gennemsigtighed. Danmark har gennem sin deltagelse i nordisk-baltisk valgkreds været et af de medlemslande, der mest aktivt har støttet mere Ã¥benhed i IMF’s arbejde.Â
Der er registreret en markant stigning af antallet af offentliggjorte IMF-dokumenter (baggrundspapirer, overvågningsrapporter, pressenotitser, faktablade, udtalelser fra IMF’s ledelse, kommuniké osv.) og IMF har udviklet adskillige kommunikationsaktiviteter, herunder via Fondens hjemmeside. Politikpapirer til brug ved Den Internationale Monetære og Finansielle komités (IMFC komitéen) møder, formandens opsummering af bestyrelsesmøder vedrørende forskellige politikemner samt bestyrelsens halvårlige arbejdsprogrammer er i dag offentligt tilgængelige.
Det er endvidere i stigende grad blevet praksis, at mange medlemslande frivilligt offentliggør IMF’s landespecifikke papirer, herunder IMF-stabens rapporter i forbindelse med de sÃ¥kaldte artikel IV-konsultationer vedrørende de enkelte landes økonomiske udvikling og politik.[1] Der har ligeledes været bred støtte til offentliggørelse af formandens opsummering af bestyrelsens konklusioner om artikel IV-konsultationerne i form af de sÃ¥kaldte â€Public Information Notices†(PIN’s).
Etableringen i 2001 af et uafhængigt kontor, â€Independent Evaluation Officeâ€, til evaluering af IMF’s virksomhed, er et andet eksempel pÃ¥ IMF’s indsats for at sikre et uafhængigt og kritisk blik pÃ¥ IMF’s arbejde.  Â
IMF’s bestyrelse repræsenterer med sine 24 medlemmer (eksekutivdirektører) alle medlemslande enkeltvis eller i valgkredse. Danmark indgår som nævnt i en valgkreds sammen med de øvrige nordiske lande samt de tre baltiske lande. Finland har for indeværende formandskabet og koordinatorrollen for den nordisk-baltiske valgkreds. Valgkredsens holdninger til de spørgsmål, der drøftes i IMF’s bestyrelse, bliver afstemt mellem de nordiske og baltiske landes myndigheder.
Danmark arbejder gennem nordisk-baltisk valgkreds vedvarende for at fremme større Ã¥benhed og demokratisk debat i IMF’s beslutningsproces. Valgkredsen har blandt andet aktivt støttet en ambitiøs â€offentliggørelsespolitik†i IMF og lagt stor vægt pÃ¥ at sikre den folkelige forankring af IMF-programmer ved at opfordre til en sÃ¥ bred dialog i modtagerlandene som mulig. Dette har blandt andet været afspejlet i nordisk-baltiske indlæg ved flere af de halvÃ¥rlige møder i Den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) og ved Ã¥rsmøder i IMF.
Nordisk-baltisk valgkreds har endvidere – som en af fÃ¥ valgkredse – valgt systematisk (to gange Ã¥rligt) at offentliggøre en rapport udarbejdet af nordisk-baltisk kontor i Washington DC om valgkredsens holdninger til de væsentligste IMF-relaterede spørgsmÃ¥l. Denne rapport offentliggøres pÃ¥ centralbanken og/eller finansministeriets hjemmesider i valgkredsens lande. Â
De danske myndigheder søger ligeledes ved dialog med interesseorganisationer, herunder forud for de halvÃ¥rlige IMFC-møder og Ã¥rsmøderne i IMF, at understøtte en Ã¥ben og transparent proces i forbindelse med udviklingen af IMF’s politikker.  Â
Den næste gennemgang af IMF’s offentliggørelsespolitik forventes at finde sted medio 2008. Danmark og nordisk-baltisk valgkreds vil i den forbindelse naturligvis mere specifikt overveje behovet for nye konkrete tiltag.
[1] Som led i overvågningen af alle medlemslandenes økonomier, afholder IMF løbende såkaldte artikel IV-konsultationer. Ved konsultationerne analyseres landets økonomiske udvikling og den økonomiske politik. For Danmark sker dette hvert andet år. Ved afslutningen af konsultationen offentliggøres IMF’s foreløbige konklusioner, og efter ca. tre måneder afleveres en rapport til diskussion i IMF’s bestyrelse. Herefter bliver rapporten og eventuelle supplerende analyser offentliggjort.