Folketingets Uddannelsesudvalg
Svar på spørgsmål 80, (Alm. del, bilag 198):
I brev af 31. januar 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 80:
â€Ministeren bedes kommentere henvendelse af 25. januar 2007 fra Malernes fagforening Storstrøm (MFD) vedrørende SU, jf. alm. del - bilag 198.â€
Svar:
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har bekræftet, at der i den konkrete sag har været forsinkelser i forbindelse med sagsbehandlingen. Forsinkelserne skyldtes blandt andet en mangelfuld udfyldelse af ansøgningen, hvilket betød, at den krævede manuel behandling i styrelsen. Ansøgningen blev sendt fra skolen til styrelsen i december, som er højsæson for behandling af ansøgningsskemaer. Vickie Jacobsen søgte udover almindelig SU forsørgertillæg som enlig forsørger, hvilket betød, at der skulle foretages kontrol af hendes status som enlig forsørger. Alt sammen noget, der kan have indflydelse på sagsbehandlingstiden.
Vickie Jacobsen har fået udbetalt SU for januar måned.
Ekspeditionstiderne i Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte er generelt tilfredsstillende. I 2006 blev 80 % af alle ansøgninger behandlet inden 21 dage, hvilket opfylder kravene i styrelsens resultatkontrakt.Â
Studerende med SU spørgsmål skal henvende sig til deres uddannelsessted, da det er uddannelsesstederne, der som udgangspunkt har den bedste viden om den konkrete sag. Hvis en ansøger vælger at henvende sig direkte til styrelsen, kan der være tilfælde, hvor styrelsen ikke kan oplyse om den konkrete sag.
Styrelsen beklager meget, at ansøger har følt sig dårlig behandlet.
Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer.