Folketinget

Uddannelsesudvalget

 

Svar på spørgsmål 79 (Alm. del):

I brev af 26. januar 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:                   15. oktober 2007

 

Spørgsmål 79 :

"Vil ministeren give eksempler på skoler, der vil være omfattet af servicedirektivet?"

 

Svar:

I forlængelse af mit foreløbige svar til uddannelsesudvalget den 22. februar 2007 fremsendes hermed endelig besvarelse af udvalgets spørgsmål 79.

 

Som det fremgår af min besvarelse til spørgsmål 76, er kurser, der drives som indtægtsdækket virksomhed, omfattet af servicedirektivet.

 

Tjenesteydelser af almen økonomisk interesse er omfattet af servicedirektivets virkeområde. Uddannelser må vurderes enkeltvis for at afgøre, om uddannelsen har karakter af en tjenesteydelse med økonomisk sigte, og dermed er omfattet af servicedirektivets virkeområde.

 

Som eksempel på hele skoler, der alene har uddannelsesaktiviteter, som vil være omfattet af servicedirektivet, kan bl.a. nævnes private sprogskoler, der udelukkende er finansieret via elevernes deltagerbetaling. Det skal dog bemærkes, at disse skoler ligger uden for Undervisningsministeriets ressort.

 

Derudover vil uddannelsesinstitutioner, der udbyder indtægtsdækket virksomhed, for denne aktivitets vedkommende være omfattet af servicedirektivet, mens den ordinære aktivitet vil være undtaget, da den er helt eller hovedsagligt offentligt finansieret.

 

Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Claus Hjort Frederiksen

fg. undervisningsminister