LVU - Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere
I brev af 18. januar 2007 skriver Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere (LVU) til mig, at I er stærkt utilfredse med mit ministeriums reviderede udmelding om tilskudsudløsende aktivitet i forhold til vejledende timetal på almen voksenuddannelse (avu). I fremhæver, at konsekvenserne af denne udmelding vil gå massivt ud over mulighederne for en fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen. En manglende fleksibilitet i undervisningens tilrettelæggelse vil have betydelige negative konsekvenser for de svageste kursisters mulighed for at gennemføre avu.
Jeg kan i den anledning oplyse, at det er besluttet at oprette basisfag i dansk og matematik på avu fra sommeren 2007. Hermed sikres, at behovet for ekstra undervisningstimer hos de fagligt mindre stærke elever fortsat tilgodeses.
Â
Jeg skal samtidig understrege, at det ikke på noget tidspunkt har været hensigten at forringe avu-tilbuddet til de fagligt mindre stærke elever.
Jeg kan endvidere oplyse, at Lederforeningen for VUC på et møde den 28. februar med ministeriet tilsluttede sig, at der med etableringen af basisfag er sikret et fortsat godt undervisningstilbud for alle elever på avu.
  Â
Jeg synes, at sagen hermed er afsluttet med en for alle parter tilfredsstillende løsning.