Folketingets Uddannelsesudvalg
Svar på spørgsmål 61 (Alm. del):                                                                           22. januar 2007
I brev af 4. januar 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 61:
"Vil ministeren oplyse, hvad statens besparelse vil være ved at nedsætte fribeløbsgrænsen for hjemmeboende SU-modtagere til henholdsvis 1.500, 2.000 eller 3.000 kr. om måneden?"
Svar:
Under forudsætning af en uændret indkomst for de hjemmeboende støttemodtagere skønnes det, at et fribeløb på 1.500 kr. (laveste sats) vil indebære en stigning i det beløb, der kan kræves tilbagebetalt (indkomstkontrolkravene) på ca. 260 mio. kr. Ved en sats på 2.000 kr. og 3.000 kr. skønnes stigningerne at udgøre henholdsvis ca. 215 mio. kr. og 150 mio. kr.
Ved den nugældende sats for fribeløb på 6.172 kr. skønnes det, at ca. 6,7 % af de hjemmeboende støttemodtagere får et krav. Ved en sats på 1.500 kr., 2.000 kr. og 3.000 kr. skønnes det, at andelen, som vil få et krav, vil være henholdsvis ca. 30 %, 28 % og 20 %.
Det er imidlertid ikke realistisk, at de studerendes adfærd og dermed deres indkomst ikke vil ændre sig meget væsentligt, når fribeløbet reduceres så drastisk. Besparelsen for staten vil derfor være langt mindre end de nævnte 150 - 260 mio. kr. Det er ikke muligt at forudse, hvor meget indkomstkontrolkravene vil stige og besparelsen dermed vil blive.
Et meget begrænset fribeløb for hjemmeboende vil øge incitamentet til at blive udeboende, hvilket også vil reducere de nævnte besparelser. Det gælder ikke mindst for de hjemmeboende studerende på de videregående uddannelser, som prioriterer et studierelevant studenterjob.
Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer.