Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg

 

   

 

I brev af 9. oktober 2006 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 5:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 5. oktober 2006 fra Gymsprog/Fransklærerforeningen vedrørende gymnasiereformen, jf. alm. del - bilag 12.”

 

Svar:

Jeg er meget opmærksom på sprogfagenes stilling efter gymnasiereformen, og jeg har fået flere henvendelser fra sproglærerforeningerne om spørgsmålet. Jeg har derfor bedt følgegruppen for gymnasiereformen v/formanden professor Katherine Richardson, Aarhus Universitet, om at inddrage foreningernes synspunkter og forslag i sit arbejde med at beskrive og vurdere gymnasiereformens konsekvenser.

 

Jeg kan tilføje, at vi i sagens natur endnu ikke har det endelige billede af elevernes valg af fag efter gymnasiereformen. På nuværende tidspunkt kender vi således ikke ønskerne om valgfag for eleverne i 2.g, og vi kender hverken studieretningsvalget eller valgfag for 1.g’erne. De hidtidige erfaringer tyder imidlertid på, at reformen formentlig har betydet, at elever i stx og hhx har færre fremmedsprog end tidligere, typisk to, dvs. et sprogvalg, som kan minde om det hidtidige mønster på matematisk linje i det almene gymnasium. Endvidere, at der - bortset fra engelsk - samlet set formentlig sker en reduktion af antallet af elever i de enkelte fremmedsprog i 1. og 2.g, mens antallet af elever med sprogfag på højeste niveau stiger betydeligt, primært som en konsekvens af den politiske beslutning om, at begyndersprog kun kan vælges på A-niveau.

 

Som nævnt finder jeg imidlertid, at det endnu er for tidligt at foretage en endelig vurdering af, om der er behov for initiativer eller ændringer. Jeg forventer at modtage følgegruppens kommentarer og forslag i løbet af vinteren i indeværende skoleår.

 

Til Gymsprog/Fransklærerforeningens mere specifikke bemærkninger kan jeg anføre,

-          at den mulighed, som der efter gældende regler er for at udsætte starten pÃ¥ 2. fremmedsprog til 2. semester, er valgt med henblik pÃ¥ at give skolerne fleksible muligheder for holddannelse med henblik pÃ¥ at tilgodese flest mulige elevers ønsker om fremmedsprog,

-          at der pÃ¥ nuværende tidspunkt ikke er taget stilling til den fremtidige taxameterstruktur, herunder for oprettelse af smÃ¥ hold, og

-          at de nuværende ordninger, herunder afskaffelsen af det tidligere obligatoriske 2. fremmedsprog pÃ¥ hf, følger af det politiske forlig i forbindelse med gymnasiereformen, og at ændringer forudsætter dels en grundig evaluering af, om reformen lever op til mÃ¥lene, dels at der kan opnÃ¥s politisk enighed om ændringerne.

 

Jeg kan tilføje, at Undervisningsministeriet allerede har gennemført et antal mindre justeringer af uddannelsesbekendtgørelserne på hele det gymnasiale område. I den forbindelse er den eksisterende mulighed for, at eleverne kan benytte 1-2 ekstra blokke ud over de 26 blokke, der udgør et normalt stx- eller hhx-forløb, udvidet til også at omfatte muligheden for at benytte 1-2 ekstra blokke til 3. fremmedsprog, selv om der i disse tilfælde ikke er tale om et fag, som eleverne i forvejen har på C-niveau. Dette øger elevernes mulighed for at få et 3. fremmedsprog.

 

Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Bertel Haarder