Funktionær for specialundervisningen på
Tak for din henvendelse af 3. oktober 2006, hvor du reagerer på artikel i Folkeskolen, samt supplerende henvendelse af 13. oktober 2006, hvori du beder mig vurdere de ressourcemæssige konsekvenser af den nye bekendtgørelse.
Intentionen med § 9, stk.1 og 2,  i BEK. nr. 1373 af 15. december 2005 om folkeskolens specialundervisning er, at eleven ikke mÃ¥ gÃ¥ glip af klassens undervisning for at modtage en særligt tilrettelagt undervisning. Hvis en elever har behov for særlige tiltag for eksempel i læsning, skal undervisningen sÃ¥ledes enten gennemføres i klassens dansktimer og i samarbejde med klassens dansklærer eller uden for klassens skema. Den â€forebyggende specialundervisning for elever med langsom læseudvikling†kan sÃ¥ledes gennemføres ved brug af holddannelse i de dansktimer, hvor klassen i øvrigt arbejder med individuelle læse- og skriveopgaver. Hvis en elev, trods brug af en sÃ¥dan holddannelse stadig har brug for særligt tilrettelagt undervisning i læsning, kan skolelederen bringe § 9 stk. 2 og 3 i anvendelse og lægge den særligt tilrettelagte undervisning parallelt med klassens undervisning. Den procedure, som beskrives i brevet, kan lade sig gøre i henhold til de gældende regler, og jeg har derfor svært ved at se, at den nye bekendtgørelse skulle koste ekstra ressourcer.
Det er skolelederens og kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at undervisningen kan gennemføres i henhold til gældende bestemmelser. Beslutninger om specialpædagogisk bistand skal træffes af skolens leder i samarbejde med forældrene, og må tage udgangspunkt i det enkelte barns særlige forudsætninger.
Jeg må således henvise dig til drøftelse med din skoleleder om, hvorledes holddannelse på tværs af et klassetrin kan lade sig gøre, og om hvordan specialundervisningen skal finde sted.