Folketingets Uddannelsesudvalg
Svar på spørgsmål 28 (Alm. del):
I brev af 17. november 2006 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 28:
"Hvordan vil ministeren sikre, at de pågældende gymnasier får økonomi til at oprette den ekstra studieretning i 2007 i overgangsåret fra amterne til statsligt selveje?"
Svar:
Der er ikke på finansloven for 2007 afsat midler til ekstra studieretninger ud over for de gymnasier, der af amtet havde fået tildelt midler til en ekstra studieretning i 2006.
I forbindelse med gymnasielovens behandling i 2003 indgik det i bemærkningerne som en beregningsforudsætning, at der inden for en udgiftsneutral ramme ville kunne etableres â€et ekstra studieretningshold pÃ¥ smÃ¥ skoler (dvs. skoler med mindre end 400 elever), som ligger uden for de store byer, og hvor der ikke er et nærtliggende alternativt udbud. I beregningsforudsætningerne indgÃ¥r, at 40 skoler hvert Ã¥r opretter en studieretning mere end antallet af grundforløbshold pÃ¥ de pÃ¥gældende skoler.†Der er ikke i selve lovteksten anført noget om ekstra studieretningshold. Lovens § 14 siger alene i stk. 1, at alle offentlige skoler skal udbyde mindst 4 studieretninger, og i stk. 3, at hver skole skal oprette mindst lige sÃ¥ mange studieretningshold som antallet af hold i grundforløbet.
Der er således ingen lovmæssig forpligtelse til at oprette ekstra studieretninger på små gymnasier. Dette er også i overensstemmelse med gymnasieforliget fra maj 2003, hvor der ikke blev truffet aftale om en sådan forpligtelse.
I forbindelse med behandlingen af L 106 i maj 2005 svarede jeg UDU (spørgsmål 66), at det også efter gennemførelsen af kommunalreformen tilsigtes, at der kan oprettes ekstra studieretningshold på skoler med under 400 elever, men at den nærmere udmøntning af, hvordan dette økonomisk sikres, vil blive fastlagt, når analysearbejdet om udformningen af tilskudssystemet til de almene gymnasier er tilendebragt.
Dette analysearbejde, hvori deltager en følgegruppe fra sektoren, vil blive afsluttet i foråret 2007 i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovforslaget for 2008, hvor taxameterstyring indføres for gymnasierne. Fastlæggelse af kriterier for og tilskud til ekstra studieretninger indgår i dette arbejde.
Resultatet af analysearbejdet med udformningen af de konkrete modeller for taxameterfinansiering, vil, som det fremgår af aftalen med regeringen, DF, S og RV af 1. juni 2005 om L 106, blive drøftet med partierne med henblik på at undersøge mulighederne for at opnå enighed.
Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer