Svar på spørgsmål 269 (Alm. del):
I brev af 24. september 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:            4. oktober 2007
Spørgsmål 269 :
"Hvor store ville undervisningstaxametrene for henholdsvis erhvervsuddannelser, korte videregående uddannelser og mellemlange videregående uddannelser være i dag, hvis de havde fulgt pris- og lønudviklingen siden taxametrene blev indført, og hvor stor er forskellen på disse tal og det samlede tilskud, der gives i dag?"
Svar:
På erhvervsuddannelserne gives undervisningstaxameter til ca. 150 forskellige grundforløb og hovedforløb. Der gives undervisningstaxameter til ca. 90 forskellige korte og mellemlange videregående uddannelser.
En sammenligning af det gennemsnitlige taxametertilskud fra midten af 1990’erne med det gennemsnitlige taxametertilskud i 2007 vil ikke sige noget om tilskuddet til de enkelte uddannelser, men vil i stedet primært afspejle underliggende ændringer i søgningsmønstret. Nogle uddannelser udløser et højt undervisningstaxameter og andre et lavt afhængigt af omkostningsstrukturen i uddannelsen. Når f.eks. søgningen forskydes til fordel for billigere uddannelser, vil det gennemsnitlige undervisningstilskud falde, uden at det er et udtryk for en ændring i tilskuddet til den enkelte uddannelse.
Jeg har derfor valgt at besvare spørgsmålet ved at sammenligne uddannelsestaxametret til to konkrete uddannelser i hhv. 1991/1994 og 2007 som en illustration af udviklingen i den mellemliggende periode.
Tabel 1 Uddannelsestaxametre i 1991/1994 og 2007
Uddannelse/overgang til taxameterstyring |
Oprindeligt undervisningstaxameter (i 1991/1994 prisniveau |
Oprindeligt tilskud i 2007 prisniveau |
Undervisningstaxameter i 2007 |
|
Undervisningstaxameter pr. årselev/studenterårsværk |
||
Datamatiker, 1991 |
42.000 |
60.800 |
59.300 |
Pædagoguddannelse, 1994 |
29.000 |
39.400 |
34.900 |
Disse tal er dog ikke umiddelbart sammenlignelige, da der har været en række ændringer i uddannelserne og taksstrukturen siden indførelse af taxameterprincippet. Eksempler på større ændringer i den mellemliggende periode som vanskeliggør en sammenligning af undervisningstaxametret som det fremgik dengang af finansloven med i dag:
Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer