Folketingets Lovsekretariat Christiansborg	Finansministeren
	4 oktober 2007

Svar på spørgsmål nr. 259 stillet af Uddannelsesudvalget til finansministeren den 18. september 2007 (alm. del)

Spørgsmål:

”Vil ministeren give et skøn over, hvor store økonomiske ressourcer kommunerne samlet kan frigøre til kvalitetsforbedringer i folkeskolen, hvis lærernes undervisningsandel af den samlede arbejdstid i alle kommuner hæves til gennemsnittet af den bedste fjerdedel af kommunerne.”

 

Svar:

Undervisningsministeriet har oplyst nedenstående til Finansministeriet, hvilket jeg kan henholde mig til.

 

”Det ønskede skøn er foretaget på baggrund af oplysninger indsamlet af UNI-C Statistik & Analyse, som på vegne af Undervisningsministeriet indsamler data og foretager analyser af en lang række forhold i folkeskolen, jf. også besvarelsen af spørgsmål nr. 258 og nr. 260. Den seneste dataindsamling blev foretaget i september og oktober 2006 og omfatter de tidligere 270 kommuner.

 

Beregningerne baserer sig på et omfattende datamateriale, der er indberettet fra mange skoler. Datamaterialet er søgt verificeret, og der er som følge heraf udelukket knapt 1,3 pct. af indberetningerne (20 skoler ud af 1590) enten pga. signifikante fejl eller mangler i data. Samtlige kommuner indgår dog i opgørelsen. Det skal ligeledes understreges, at der er tale om planlægningstal pr. 5. september 2006 for skoleåret 2006/07. Den aktuelle timetildeling kan således være revideret i løbet af skoleåret.

 

UNI-C har beregnet, at den gennemsnitlige procentuelle andel af folkeskolelærernes arbejdstid, som anvendes til undervisning, for alle kommunerne tilsammen udgør 35,5 pct. af lærernes samlede arbejdstid (1924 timer inkl. ferier, feriefridage og søgnehelligdage). Der er tale om det såkaldte udvidede undervisningsbegreb, som er beskrevet i arbejdstidsaftalen indgået mellem KL og Lærernes Centralorganisation.

 

UNI-C har desuden beregnet, at gennemsnittet for de 25 pct. bedste kommuner udgør 37,5 pct. På denne baggrund er det for hver enkelt kommune beregnet, hvor mange flere undervisningstimer kommunen kunne råde over, hvis man i kommunen hævede lærernes undervisningsandel til 37,5 pct. af den samlede arbejdstid. Det skal bemærkes, at opgørelserne for den enkelte kommune fremgår af svar på spørgsmål nr. 260.

 

Endelig er det beregnet, hvor mange ekstra undervisningstimer dette vil opsummere sig til, hvis samtlige kommuner hævede lærernes undervisningsandel til gennemsnittet af de 25 pct. bedste.

 

Hvis der anlægges ovennævnte forudsætning om at hæve undervisningsandelen til 37,5 pct. af den samlede arbejdstid, vil 242 kommuner have mulighed for at opnå flere undervisningstimer. 28 kommuner ligger allerede højere end 37,5 pct. og vil derfor ikke ud fra denne forudsætning kunne opnå flere undervisningstimer.

 

Dette samlede antal timer for de 242 kommuner vil summere sig op til godt 1,9 mio. klokketimer á 60 minutter, som kan anvendes til undervisning.

 

For at sætte dette timetal i perspektiv kan denne timeressource sammenlignes med de timeressourcer, der gennem de seneste år er anvendt for at styrke fagligheden i fagene dansk og matematik på 1.-3. klassetrin. Siden 2003 er der tilført to ekstra ugentlige lektioner á 45 minutter i faget dansk på 1.-3. klassetrin og én ekstra ugentlig lektion i faget matematik på 1.-3. klassetrin. Denne forøgelse af timetallet har udløst et yderligere timeforbrug for faget dansk på ca. 3000 x 60 x 3 = 0,54 mio. timer og for faget matematik på ca. 3000 x 30 x 3 = 0,27 mio. timer.

 

Beregningen er gennemført på baggrund af, at der er ca. 3000 klasser på hvert af folkeskolens begyndertrin (1.-3. klasse), samt at én ugentlig lektion á 45 minutter udløser 30 årlige undervisningstimer á 60 minutter. Det skal understreges, at der i disse overslag er tale om meget grove skøn.

 

Det skal yderligere bemærkes, at det er den enkelte kommune, som fastlægger ressourceforbruget til folkeskolen. Det sker i respekt for reglerne i folkeskoleloven og de aftaler, der indgået mellem KL og Lærernes Centralorganisation. Der er givetvis mange grunde til, at man i den enkelte kommune prioritere lærernes arbejdstid til forskellige opgaver med den konsekvens, at undervisningsandelen af lærernes samlede arbejdstid bliver forskellig fra kommune til kommune. Samtidig dokumenteres det, at det inden for de gældende regler er muligt at tildele lærerne en højere andel af undervisningstid ud af den samlede arbejdstid.”

 

Med venlig hilsen

Thor Pedersen