Svar pÃ¥ spørgsmÃ¥l 253 (Alm. del - bilag 435):                                                      27. september 2007                               Â
I brev af 17. september 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmÃ¥l:               Â
Spørgsmål 253 :
"Vil ministeren kommentere, at KL anbefaler kommunerne ikke straks at gå i gang med at lave de i loven bestemte uddannelser til unge med særlige behov, jf. UDU alm. del – bilag 435?"
Svar:
Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (Lov nr. 564 af 6. juni 2007) blev vedtaget af Folketinget den 1. juni 2007 og trådte i kraft den 1. august 2007 og forpligter dermed kommunerne til, fra og med den dato, at behandle ethvert spørgsmål relateret til den nye lovgivning, herunder stille tilbud om et uddannelsesforløb til rådighed for unge, der vurderes at have forudsætninger for at følge uddannelsen med udbytte.
Jeg har som reaktion på KL’s anbefaling i den administrative information til kommunerne (bilag 435) om ikke straks at gå i gang med at lave de i loven bestemte uddannelser til unge med særlige behov gjort KL udtrykkeligt opmærksom på dette i brev af 1. august 2007, jf. vedlagte kopi.
Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer.