Folketingets Uddannelsesudvalg
Svar pÃ¥ spørgsmÃ¥l 252 (Alm. del):                              Â
I brev af 14. september har Uddannelsesudvalget stillet mig følgende spørgsmål: 9. oktober 2007
Spørgsmål 252:
"Hvilke øvrige initiativer vil ministeren tage for at sikre, at flere lærerstuderende vælger naturfag?"
Svar:
I forbindelse med forhandlingerne om den nye læreruddannelse var flere linjefagsmodeller til overvejelse, bl.a. en model, hvor valget af naturfag indebar et fællesforløb af fagene fysik/kemi, natur/teknik, geografi og biologi (0,6 årsværk) og herefter den studerendes valg af specialiseringsforløb på 0,6 årsværk i ét eller to af fagene. Som bekendt blev den valgte model et naturfagligt fællesforløb uden biologi og geografi.
Jeg er åben over for ansøgninger fra seminarierne om forsøg med alternative modeller for de naturfaglige linjefag, og kan oplyse, at ét seminarium (KDAS) har fået tilsagn om tilladelse til forsøg med den skitserede brede indgang til naturfag med henblik på at afdække, om en sådan model vil kunne øge interessen og søgningen blandt de studerende.
Meritlæreruddannelsen skal revideres som følge af den nye læreruddannelse. I den forbindelse mener jeg, at det bør overvejes at etablere særlige standardiserede forløb i merituddannelsen for naturfagsuddannede fra universitetet.
Endelig vil jeg påpege, at den nok vigtigste indsats for at styrke naturfagene i folkeskolen og det øvrige uddannelsessystem er efter- og videreuddannelse af underviserne. Selv hvis en meget stor andel af de nyuddannede kom ud af læreruddannelsen med linjefagskompetence i naturfag, ville der gå en lang årrække, før dette for alvor ville slå igennem i den samlede linjefagsdækning i naturfag i folkeskolen.
I øjeblikket er der udmeldt 150 mio. kr. til efteruddannelse af lærere i folkeskolen med hovedvægt på naturfag, og forhåndsinteressen er stor. En foreløbig tilbagemelding fra 54 kommuner i maj 2007 viser, at der planlægges mere end 1700 efteruddannelsesforløb i matematik og naturfaglige linjefag med støtte fra puljen i perioden 2007-2009.
Med regeringens trepartaftaler med arbejdsmarkedets satses der massivt på kompetenceudvikling og efteruddannelse på FTF-området, hvorunder lærerne hører. 250 mio. kr. er på forhånd afsat hertil for den kommende overenskomstperiode, 125 mio. kr. er afsat til nedsættelse af deltagerbetaling i 2008-2011 på åben uddannelse på de videregående uddannelser, 200 mio. kr. er afsat til øget aktivitet på fagspecifikke kurser i 2008-2011, dvs. kortvarige kurser, der bl.a. tages af lærere som led i deres efteruddannelse, og en pulje på 50 mio. kr. er specifikt afsat til styrket efteruddannelse af lærere til pædagogiske diplomuddannelser inden for linjefag i grundskolen.
Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer