Folketinget - Uddannelsesudvalget
I brev af 10. september 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 246:
" Hvad kan ministeren oplyse om det europæiske arbejde med og for livslang læring, både i EU-regi og i de forskellige europæiske uddannelsesorganisationers regi, herunder livslang lærings rolle i forhold til Lissabon-processen og Københavnererklæringen?"
Svar:
Livslang læring i EU er siden vedtagelsen af Lissabon erklæringen i 2000 blevet et centralt element i det europæiske uddannelsespolitiske samarbejde.
På europæisk plan forpligtede medlemslandene sig i 2002 til at udvikle nationale strategier for livslang læring. Samtidig iværksattes Københavnerprocessen med henblik på et forstærket samarbejde inden for de erhvervsrettede grund- og efteruddannelser og med det mål at forbedre mobilitet og fremme livslang læring. Det Europæiske Råd opfordrede i 2004 efterfølgende medlemslandene til senest i 2006 at tilvejebringe de nødvendige sammenhængende strategier for livslang læring, der omfatter alle uddannelsesniveauer fra førskole til voksenuddannelse og alle former for læring.
EU–samarbejdet om at fremme livslang læring har resulteret i en række konkrete resultater. Der er bl.a. i 2004 vedtaget fælles europæiske principper for livslang uddannelsesvejledning og rådgivning samt principper for anerkendelse af realkompetence. Der er i 2006 vedtaget et nyt samlet EU-uddannelsesprogram for livslang læring, der erstatter de tidligere EU-programmer for bl.a. almen uddannelse, erhvervsrettet uddannelse og videregående uddannelse. EU-kommissionen har desuden i 2006 fremsat forslag til en europæisk kvalifikationsramme for livslang læring, der skal styrke mobilitet og gensidig anerkendelse. Den europæiske kvalifikationsramme omfatter alle uddannelsesniveauer. Der forventes endvidere i 2007 fremlagt forslag om et europæisk meritsystem for erhvervsuddannelser, som et konkret resultat af københavnerprocessen. Der er desuden iværksat en lang række transnationale erfa-aktiviteter med henblik på at fremme gensidig læring og videndeling på europæisk plan.
                                          Â
Medlemslandene har senest i foråret 2007, som led i Lissabon-strategien, rapporteret om opnåede fremskridt på uddannelsesområdet, herunder om etablering af nationale strategier for livslang læring. Det fremgår af den foreløbige rapport fra EU-Kommissionen, at 7 lande, heri blandt Danmark, har etableret nationale strategier for livslang læring, der opfylder de fælles opstillede mål og principper for nationale strategier, mens 10 lande har etableret strategier, der delvist lever op til de fælles mål.
Spørgsmål 247:
â€Vil ministeren oplyse omfanget af livslang læring (VEU) i EU-landene eller EU-landene før den seneste udvidelse?â€
Svar:
Ifølge tal fra Eurostat deltog i gennemsnit knap 10 pct. af alle voksne (25-64 år) i de 27 EU-lande i uddannelse og efteruddannelse i 2006. Det dækker over store forskelle mellem landene. Således er tallet for fx Bulgarien 1,3 pct. for Tyskland 7,5 pct. og for Danmark 29,2 pct., hvilket placerer Danmark som det EU-land med den højeste deltagelse af voksne i uddannelse og efteruddannelse. I EU-regi er målet, at 12,5 pct. af alle voksne i 2010 deltager i uddannelse og efteruddannelse.
Spørgsmål 248:
â€Vil ministeren oplyse, om regeringen, eventuelt i et samarbejde mellem uddannelse og arbejdsmarked har initiativer pÃ¥ vej i europæisk regi?â€
Svar:
Det kan oplyses, at der er igangsat et arbejde med at etablere en samlet dansk kvalifikationsramme for livslang læring, der i europæisk regi skal kunne korrespondere med den europæiske kvalifikationsramme og dermed understøtte livslang læring og gensidig anerkendelse på tværs af landene. Det er frivilligt om medlemslandene vil udvikle nationale rammer og implementere den europæiske kvalifikationsramme. Det skal i givet fald ske senest 2010.
Det kan endvidere oplyses, at Undervisningsministeriet i samarbejde med en række andre ministerier har afgivet en redegørelse i april 2007 til EU-Kommissionen om Danmarks strategi for livslang læring. Redegørelsen præsenterer en lang række af de væsentligste reforminitiativer, der samlet set skal bidrage til at sikre uddannelse og opkvalificering for alle. Det er samtidig et bidrag til en realisering af de fælles målsætninger i Lissabon-strategien og de prioriterede indsatsområder i Københavnerprocessen
Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer