Folketingets Uddannelsesudvalg
Svar på spørgsmål 24 (Alm. del):
I brev af 10. november har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 24:
â€Ministeren bedes kommentere henvendelse af 9. november 2006 fra Herlev Gymnasium vedrørende nedskæringer pÃ¥ gymnasieomrÃ¥det, jf. alm. del - bilag 57.â€
Svar:
Jeg kan oplyse, at institutionerne modtager en bevilling på samme niveau som den, de modtog i 2006 til de elever, der allerede går på skolen. Da der er amter, der giver tillægsbevillinger i løbet af finansåret, er der på finansloven afsat en pulje på 200 mio. kr. Denne pulje skal anvendes til at regulere de foreløbige bevillinger, således at institutionerne også får dækning for tillægsbevillingerne. Hermed sikres, at gymnasierne som udgangspunkt har midler til rådighed på samme niveau, som de havde i 2006.
Der er også afsat midler til en forventet højere aktivitet i 2007 på 4.106 årselever. Hovedparten af denne pulje på i alt 228,8 mio. kr. er udmeldt til institutionerne med en sats på 49.000 kr. pr. elev. Resten af puljen tilbageholdes – sammen med en mindre del af den overførte amtslige ramme – til fordeling, når det faktiske optags fordeling på de enkelte gymnasier er kendt i sommeren 2007.
Resten af de 228,8 mio. kr. forudsættes anvendt til bygningsudgifter for institutioner, der har fået større arealer, og til at videreføre ordningen med ekstra studieretningshold på udkantsgymnasier. Endelig er de to gymnasier, der er under opbygning, tildelt en højere sats pr. ekstra årselev, så de får mulighed for at opbygge deres materiale- og apparatursamlinger.
Dette betyder, at hver ny elev ud over elevtallet for 2006 i gennemsnit på landsplan vil være finansieret med ca. 55.000 kr.
Der er derfor ingen besparelser pÃ¥ de gymnasier, der fÃ¥r ekstra elever eller fastholder deres elevtal i 2007.  Â
Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer.