Uddannelsesudvalget

Folketinget

 

Svar på spørgsmål 232 (Alm. del):                                                                          5. september 2007

I brev af 29. august 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 232:

"Det fremgår af regeringens forslag til FFL08, at det samlede taxameter pr. elev i gymnasiet vil være på 71.850 kr. i 2008. I 2003, da en bred forligskreds vedtog gymnasiereformen, var det gennemsnitlige taxameter på 74.000 kr. pr. elev. Pris- og løntalsreguleret ville det svare til en takst i dag på ca. 79.000 kr. Alligevel har ministeren udtalt, at der ikke sker en besparelse på taxametrene til det almene gymnasium. Det var en forudsætning i forbindelse med gymnasiernes overgang fra amterne til selvejende institutioner under staten, at overgangen skulle være udgiftsneutral for gymnasierne. På denne baggrund bedes ministeren besvare følgende spørgsmål:

 

- Hvordan vil ministeren forklare denne difference i taxametret fra 2003 og det foreslåede i 2008, og hvorfor mener ministeren ikke, at det er en nedskæring?

 

- Kan ministeren bekræfte, at rammen er beskåret med ca. 1400 kr. pr. årselev - svarende til 1,9 pct. lavere en i 2007?

 

- Regeringen har skåret administrationsbidraget på 55 mio. kr. til gymnasierne væk fra 2008. Hvorfor mener ministeren ikke, at det er en nedskæring, og med hvilken begrundelse mener ministeren, at der tilsyneladende ikke længere er behov for administration svarende til dette beløb, da det var en konkret aktivitet i årene før?

 

- Regeringen har lagt op til en lille stigning i taxametret til hhx. Når Finansministeriet og Undervisningsministeriet selv har regnet sig frem til, at hhx-taxametret skulle stige med 5000 kr. pr. elev for at være ligestillet med taxametrene på de øvrige gymnasiale uddannelser, hvorfor har regeringen så kun afsat et mindre beløb?"

 

Svar:

 

Ad 1. spørgsmål: Hvordan vil ministeren forklare denne difference i taxametret fra 2003 og det foreslåede i 2008, og hvorfor mener ministeren ikke, at det er en nedskæring?

 

Som selvstændige myndigheder har hvert enkelt amtsråd til og med 2006 haft kompetencen til at fastlægge bevillingsniveauet for amtets gymnasier. Bevillingerne har ikke været givet som taxametre. Det har været naturligt i amterne at lade udgiften per elev falde i takt med, at der kom flere elever. Det er meget vanskeligt at sammenligne tidligere opgjorte gennemsnitsudgifter på gymnasieområdet med taxametertilskuddet i 2008, da området før 2007 var underlagt andre styrings- og bevillingsvilkår, og da amterne har fulgt forskellig konteringspraksis.

 

Det indgår ikke i aftalen om gymnasiereformen, at udgiftsniveauet skulle fastholdes på et bestemt niveau.

 

For så vidt angår udviklingen fra 2007 til 2008, bliver det samlede gennemsnitlige tilskud per elev i 2008 1,9 procent lavere – svarende til 1.400 kroner mindre - end i 2007. Faldet i det gennemsnitlige tilskud per elev på 1,9 procent skyldes:

·        I 2007 fik gymnasierne et tilskud pÃ¥ 50 millioner kroner til dækning af de særlige udgifter til administration, der var forbundet med overgangen f.eks. etablering af en Ã¥bningsbalance, nye it-systemer mv. Da beløbet netop skulle dække ekstraordinære udgifter, blev det afsat som et engangstilskud og videreføres derfor ikke i 2008. Der er endvidere forudsat en effektivisering af administrationen pÃ¥ 5 mio. kr. i 2008. Bortfaldet af bevillingen pÃ¥ i alt 55 mio. kr. svarer til et fald i det gennemsnitlige tilskud pÃ¥ 1 pct.

·        I forbindelse med aftale om finansiering af politi- og fødevareforlig er det besluttet, at de selvejende institutioner skal spare pÃ¥ indkøb ved at opnÃ¥ større rabatter. PÃ¥ gymnasierne udgør dette effektiviseringskrav 0,2 pct. Hvis gymnasierne udnytter potentialet i indkøbsaftalen til fulde, kan de spare mere end 0,2 procent og dermed øge deres forbrugsmuligheder.

·        Det samlede beløb mÃ¥lt per elev bliver lidt mindre, nÃ¥r antallet af elever stiger. Det skyldes, at de faste tilskud (basistilskud og udbudstilskud) er de samme uanset antal elever, men de indgÃ¥r i udregningen af det gennemsnitlige tilskud per elev. Derfor vil udgiften per elev stige, nÃ¥r der kommer færre elever, og falde, nÃ¥r der kommer flere elever, selv om undervisningstaxametret er det samme. Hertil kommer en række tekniske justeringer som følge af overgangen til taxameterstyring. Bl.a. udbetales fællesudgifter pÃ¥ forrige Ã¥rs elevtal, hvilket betyder at der først betales fællesudgiftstaxameter i 2009 for det stigende elevtal i 2008. Som følge heraf falder det gennemsnitlige tilskud med 0,7 pct. i 2008

 

Jeg skal understrege, at alle aftaler i forbindelse med gymnasiernes overgang til selveje således er blevet overholdt.  

 

 

 

Ad 2. spørgsmål: Kan ministeren bekræfte, at rammen er beskåret med ca. 1400 kr. pr. årselev - svarende til 1,9 pct. lavere en i 2007?

 

Den samlede ramme til gymnasierne er hævet med 122 mio. kr. fra 2007 til 2008, fordi der er givet midler til øget aktivitet, jf. tabel 1 nedenfor.

Derimod er tilskuddet pr. elev reduceret med ca.1.400 kr. som følge af blandt andet aktivitetsstigningen på 3.000 årselever, jf. ovenfor.

 

Tabel 1. Den økonomiske ramme til de almene gymnasier

Mio. kr., 2008-pl.

2007

2008

Korrigeret bevilling 2007/FFL08

5.474

5.474

Efterregulering

180

180*

Udløb af ekstraordinær bevilling vedr. administration

-

-50

Effektivisering af overførte amtslige administrative funktioner

-

-5

Indkøbseffektivisering

-

-12

Øget aktivitet m.v.

-

189

I alt

5.654

5.776

*Ved gymnasiernes overførsel til staten blev der taget udgangspunkt i det forventede aktivitetsniveau i 2006. Der blev samtidigt afsat en reserve i 2007 til efterregulering for stigende aktivitet i 2006 i forhold til det forventede niveau. Disse midler er videreført i 2008. Der er afsat 180 mio. kr. i 2008 svarende til regnskabet for 2006.

 

Ad 3. spørgsmål: Regeringen har skåret administrationsbidraget på 55 mio. kr. til gymnasierne væk fra 2008. Hvorfor mener ministeren ikke, at det er en nedskæring, og med hvilken begrundelse mener ministeren, at der tilsyneladende ikke længere er behov for administration svarende til dette beløb, da det var en konkret aktivitet i årene før?

 

Gymnasierne fik i 2007 en ekstraordinær bevilling på 50 mio. kr. til finansiering af uforudsete administrative udgifter og overgangsudgifter m.v. som følge af overgangen fra amtsligt regi til statsligt regi. Herudover blev der udmeldt et krav på 5 mio. kr. om effektivisering af de overførte amtslige administrative funktioner. Bevillingen videreføres ikke, hvilket fremgår af FL07.

 

 

Ad 4. spørgsmål: Regeringen har lagt op til en lille stigning i taxametret til hhx. Når Finansministeriet og Undervisningsministeriet selv har regnet sig frem til, at hhx-taxametret skulle stige med 5000 kr. pr. elev for at være ligestillet med taxametrene på de øvrige gymnasiale uddannelser, hvorfor har regeringen så kun afsat et mindre beløb?

 

Analysen af de erhvervsgymnasiale uddannelsers økonomi viser, at økonomien i uddannelserne generelt balancerer på de erhvervsgymnasiale uddannelser, og at finansieringen overordnet set er rimelig i forhold til de fastsatte krav. 

 

En forhøjelse af taxameteret på godt 2.400 kr. er i sig selv et markant løft. Ved fastsættelsen af denne takstforhøjelse har jeg lagt vægt på, at økonomien på handelsskolerne generelt er sund, men at der samtidigt er nogle urimelige forskelle, f.eks. højere klassekvotienter på handelsskolerne.

 

Som det fremgår af analysen, kan 2/3 af forskellen i undervisningstilskuddet til hhv. stx og hhx forklares med forskelle i henholdsvis arbejdstidsaftaler og merudgifter til de naturvidenskabelige fag. 

 

Den resterende tredjedel af forskellen kan i et vist omfang begrundes i, at handelsgymnasierne har bedre muligheder for lokale prioriteringer. Det har ikke været muligt i analysen at udskille betydningen af bedre lokale prioriteringsmuligheder, og det er derfor ikke muligt at afgøre den præcise standardforskel mellem stx og hhx.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder