Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg

 

Svar på spørgsmål 228 (Alm. del):

I brev af 22. august 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 228 :

"Hvad vil ministeren gøre for at nedbringe det stærkt stigende antal klager over den vidtgående specialundervisning?"

 

Svar:

Ofte er dårlig eller manglende kommunikation mellem kommunen og forældrene en medvirkende årsag til, at et spørgsmål om specialundervisning ender som en klagesag.

 

Undervisningsministeriet har sammen med Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Skolestyrelsen taget initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en praktisk vejledning til kommunerne for at styrke kommunernes sagsbehandling på specialundervisningsområdet. Arbejdsgruppen vil bl.a. se på, hvordan det i højere grad kan sikres, at forældrene inddrages i behandlingen af spørgsmål om tildeling af specialundervisning til børnene.

 

Jeg forventer, at vejledningen vil betyde, at væsentligt flere sager vil blive løst lokalt uden at blive til klagesager.

 

Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder