Uddannelsesudvalget

Folketinget

 

Svar på spørgsmål 221 (Alm. del):

 

I brev af 20. august 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 221:

" På side 12 i Deloittes rapport om besparelsespotentialet ved statens indkøb fremgår det om antagelsen om substituerbarhed, at det ikke er muligt at teste validiteten heraf empirisk. Det fremgår samtidig af side 24, at for bestemte varer, hvor fordelingen af prispunkter har flere ”toppe”, kan der være tale om kvalitetsforskelle. Det gælder f.eks. kontorskole, reoler, mfp-farveprinter og bærbare pc´ere, som det ses af grafer på side 42, 45 og 48. Kan ministeren redegøre for, når analysen med hensyn til flere varer tyder på, at der faktisk er forskel med hensyn til funktionalitet og kvalitet, hvilke forbehold for rapportens konklusioner dette så har givet anledning til? Hvordan har undervisningsministeren indregnet denne usikkerhed i besparelseskravet til de selvejende institutioner?"

 

Svar:

Til besvarelsen af spørgsmålet har Undervisningsministeriet indhentet følgende bidrag fra Finansministeriet:

 

”De selvejende institutioner blev i forbindelse med analysen af de selvejende institutioners indkøb bedt om at opgive prispunkter for en række standardvarer. Prispunkterne har efterfølgende været underlagt en kvalitetskontrol, hvor ekstreme observationer blandt andet er blevet sorteret fra.

Deloitte skriver i deres rapport (s. 24), at:

”I tilfælde, hvor der er observeret flere markante ”toppe” på kurven, kan det muligvis – men ikke nødvendigvis – være udtryk for, at der er kvalitetsforskelle inden for den pågældende varegruppe, som gør, at prispunkterne ikke er direkte sammenlignelige. Det kan dog ligeledes være et udtryk for en differentieret indkøbseffektivitet.”

Deloitte skriver endvidere, at (s. 24):

”Der er ikke i forhold til hver varegruppe/prispunkter søgt foretaget en vurdering af, om de indsamlede prispunkter dækker over kvalitets- eller funktionalitetsforskelle, der gør varerne usammenlignelige. En sådan vurdering forudsætter i givet fald i hvert enkelt tilfælde en normativ stillingtagen til, om den opnåede ekstra kvalitet/funktionalitet er nødvendig og hensigtsmæssig i forhold til institutionens behov. Dette ligger uden for rammerne af nærværende analyse. ”

Hertil bemærkes, at da analysen af de selvejende institutioners indkøb baserer sig på besvarelser fra 169 selvejende institutioner, og hver enkelt besvarelse rummer en række prispunkter for forskellige varer, vil en sådan normativ stillingtagen i hvert enkelt tilfælde være meget ressourcekrævende, særligt for de selvejende institutioner. 

I forbindelse med ”Forlig om fødevarekontrollen” af 31. maj 2007, besluttede alle Folketingets partier, at mere end en fjerdedel af det identificerede effektiviseringspotentiale, svarende til 57 mio. kr. i 2008, skal forblive i de selvejende institutioner. Derved imødekommes de eventuelle usikkerheder, som måtte knytte sig til den anvendte metode, ligesom de selvejende institutioner får et incitament til at benytte de statslige indkøbsaftaler og derved realisere effektiviseringspotentialet, som kan bruges på andre nyttige formål.”

Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder