Svar på spørgsmål 220 (Alm. del):
I brev af 20. august 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 220:
"På side 12 i Deloittes rapport om besparelsespotentiale ved statens indkøb skriver konsulentfirmaet Deloitte om usikkerhedsmomenterne i analysemodellen, at de ikke har forholdt sig til, om prispunkterne er fuldt sammenlignelige med hensyn til funktionalitet og kvalitet, men at de antager substituerbarhed. Kan ministeren redegøre for, hvorledes man har defineret de standardvarer, som undersøgelsen bygger på med hensyn til prispunkter, og hvor disse definitioner stammer fra?"
Svar:
Til besvarelsen af spørgsmålet har Undervisningsministeriet indhentet  bidrag fra Finansministeriet, der henviser til finansministerens besvarelse af spørgsmål S 5715 af 21. august 2007 stillet af MF Kim Mortensen (S), som gengives i sin helhed herunder:
â€SpørgsmÃ¥l:
Kan ministeren bekræfte, at analysen af indkøbsmønsteret og besparelsespotentialet på de selvejende institutioner er baseret på Finansministeriets model for standardisering af indkøb i offentlige institutioner, og vil ministeren i bekræftende fald oplyse, hvorledes ministeriet har defineret en standardvare, samt hvorledes og på baggrund af hvilke undersøgelser i sektoren denne definition er frembragt?
Svar:
Statens indkøbsprogram effektiviserer det statslige indkøb gennem:
Â
· Koordinering af indkøbet på færre leverandører
· Standardisering af vareudbuddet til færre og fornuftige standarder og
· Forpligtelse af indkøbet på nye kontrakter på tværs af de statslige institutioner.
De selvejende institutioner forpligtes dog ikke – som de statslige institutioner – til at anvende de statslige indkøbsaftaler, men tilbydes at tilslutte sig aftalerne på frivillig basis.
Standardisering af varesortimentet er – i lighed med koordinering og forpligtelse – en væsentlig løftestang til at opnå lavere priser på indkøbet. Det skyldes blandt andet, at der opnås en større indkøbsvolumen på de enkelte varer, og det bliver lettere for leverandørerne at tilpasse deres produktion og lagerbeholdning når varesortimentet standardiseres, hvorfor de kan tilbyde mere fordelagtige priser.
De varer, som indgår på de statslige indkøbsaftaler lever alle op til stramme ergonomiske, miljømæssige og arbejdsmiljøkrav, som er fastsat af statslige ekspertgrupper inden for hvert enkelt indkøbsområde.
Der er ligeledes tale om anerkendte kvalitetsprodukter på de statslige indkøbsaftaler. På computeraftalen findes der eksempelvis produkter fra både Hewlett-Packard, DELL og Lenovo/IBM. Endvidere er der stadig valgfrihed på de statslige indkøbsaftaler, idet der inden for varegrupperne kan vælges mellem forskellige typer af varer. F.eks. kan der vælges mellem 7 forskellige kuglepenne og 15 typer af hæve-sænke-borde.
Første fase af indkøbsprogrammet medførte indkøbsbesparelser for de statslige institutioner på 380 mio. kr. i 2007 svarende til ca. 40 pct. Når analysen af de selvejende institutioners indkøb tilsvarende peger på væsentlige besparelser ved at lade institutionerne anvende de statslige indkøbsaftaler, giver dette altså ikke i sig selv grundlag for at betvivle metodens validitet. De høje besparelser hænger derimod hovedsageligt sammen med de meget fordelagtige priser, som er opnået på de eksisterende indkøbsaftaler.
Formålet med analysen af de selvejende institutioners indkøb, som blev gennemført i foråret 2007, var at kortlægge effektiviseringspotentialet ved at lade de selvejende institutioner tilslutte sig de eksisterende indkøbsaftaler. De standardvarer, som de selvejende institutioner i forbindelse med analysen blev bedt om at opgive prispunkter for, matcher således de standardvarer, som findes på de eksisterende statslige indkøbsaftaler. Det skyldes, at effektiviseringspotentialet skal opregnes ved at sammenligne de priser, som de selvejende institutioner hidtil har betalt for en række varetyper, med de priser som er opnået for tilsvarende varetyper på de eksisterende statslige indkøbsaftaler.
Med venlig hilsen
Thor Pedersenâ€
Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer