Folketinget
Svar på spørgsmål 203 (Alm. del ):
I brev af 11. juli 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 203 :
"Iværksættelse af særligt tilrettelagt undervisning til elever med særlige behov er i mange kommuner en særdeles omstændelig affære med ofte meget lange sagsgange og ventetider i flere instanser. Følgen er, at der ofte går uanstændig lang tid fra det øjeblik, hvor det særlige behov konstateres, til det øjeblik, hvor den særlige tilrettelagte undervisning iværksættes, og denne praksis står i skærende modsætning til ønsket om en tidlig indsats. Derfor bedes ministeren oplyse, om det er skolelederen eller den kommunale skoleforvaltning, der inden for rammerne af skolens økonomi skal træffe den konkrete beslutning om organiseringen af elevens specialpædagogiske bistand? "
Svar:
I henhold til folkeskolelovens § 45, stk. 2 træffer skolelederen alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever. Dette gælder også for iværksættelse af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. I bekendtgørelse nr. 1373 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er det i § 4 anført, at skolelederen træffer beslutning om iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn på skolen.
Skolelederens beslutning om iværksættelse af specialundervisning, der ikke er af foreløbig karakter, skal ske efter pædagogisk psykologisk rådgivning og efter samråd med eleven og forældrene, jf. folkeskolelovens § 12, stk. 2.
Det er således skolelederen, der træffer beslutning om den enkelte elevs specialpædagogiske bistand på skolen inden for skolens tildelte rammer.
Tidsforløbet i forbindelse med henvisning til specialundervisning kan være afhængigt af, om der ønskes en beskrivelse og en grundig udredning af arten og evt. årsagen til barnets vanskeligheder inden iværksættelse af støtte. Skolelederens muligheder for fleksibel tilrettelæggelse af undervisningstilbuddet kan også medføre et længere tidsforløb. Jeg vil i forbindelse med en gennemgang af folkeskolens forhold være opmærksom på, om der kan ske en forenkling, således vi undgår unødigt bureaukrati og tidsspilde i forbindelse med iværksættelse af specialundervisning.
Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer