Svar på spørgsmål 196 (Alm. del):

I brev af 29. juni 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 196:

"Vil ministeren bekræfte, at den enkelte selvejende uddannelsesinstitution vil blive påført en besparelse, selv om institutionen allerede nu har en mere effektiv indkøbsstrategi end det gennemsnit analysen udarbejdet af Deloitte bygger på? Såfremt dette er tilfældet, vil ministeren så redegøre for, hvor det fremgår af de indgående aftaler, at der er en risiko for, at den enkelte institution påføres en reel besparelse?"

 

Svar:

Den gennemførte analyse af de selvejende institutioners indkøb bygger på et meget solidt talgrundlag. Omkring 60 pct. af institutionerne har besvaret et omfattende spørgeskema, ligesom der er gennemført en række interviews.

 

Resultaterne bygger på de selvejende institutioners egne indrapporterede tal og er opdelt på de respektive sektorer – gymnasier, erhvervsskoler, CVU’er osv. Det angivne effektiviseringspotentiale er derfor også differentieret i forhold til, hvor effektivt de enkelte sektorer hidtil har købt ind. Der er altså ganske rigtigt tale om gennemsnitsberegninger, men det er et gennemsnit inden for den pågældende institutionssektor og ikke et groft gennemsnit for hele selvejeområdet under ét. Hele taxameterstyringen af uddannelserne er jo også baseret på fælles takster inden for de enkelte sektorer med henblik på at sikre en ensartet og objektiv styring.

 

Dette betyder, at der inden for en institutionssektor kan være enkeltinstitutioner, som vil opleve en større eller mindre besparelse i forhold til det planlagte indkøb i det enkelte år. Dette forhold fremgår ikke direkte af politi- og fødevareaftalerne, men er en naturlig følge af taxametersystemet, hvor der altid vil være enkeltinstitutioner, der i et givet år får større eller mindre dækning af deres specifikke omkostninger end gennemsnittet.  

 

Denne usikkerhed for den enkelte institution imødekommes dog af, at dele af analysens effektiviseringspotentiale som bekendt bliver på selvejeområdet. Det drejer sig om i alt 57 mio. kr. i 2008 stigende til 73 mio. kr. i 2010, svarende til 26-32 pct. af det samlede potentiale. Så der er altså mulighed for, at institutionerne rent faktisk kommer til at tjene penge på at bruge statens indkøbsaftaler, eller institutionen kan opnå endnu bedre priser end i dag.

 

Den del af effektiviseringspotentialet, der medgår til finansiering af politi- og fødevareaftalerne, forventer vi at udmønte på finanslovforslaget for 2008 med udgangspunkt i analysens opgørelse af de forskellige sektorers hidtidige indkøbseffektivitet. Effektiviseringerne vil således afspejle de enkelte sektorers individuelle effektiviseringspotentialer. Den konkrete udmøntning vil ske som sektorspecifikke takstreduktioner i overensstemmelse med hele taxametermodellen og vil fremgå af finanslovforslaget.

 

Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder