Annika Elleby

 

[email protected]

   

 

Kære Annika Elleby

 

Tak for din e-mail af 26. juni 2007 om de overvejelser, du gør dig om en eventuel omstrukturering af skolevæsnet på Bornholm. Du stiller mange relevante spørgsmål, der typisk opstår i forbindelse med en stor omlægning af en kommunes skolevæsen.

 

Specielt peger du på, at du er af den opfattelse, at elever, der modtager specialundervisning ved strukturændringen, vil befinde sig i meget en uhensigtsmæssig situation.

 

Jeg har ikke mulighed for at gribe ind over for lovlige kommunale beslutninger, da folkeskolen er en kommunal skole, jf. folkeskolelovens § 2. Imidlertid må jeg gå ud fra, at kommunalbestyrelsen overholder gældende bestemmelser for så vidt angår elever, der har behov for specialundervisning, herunder ved medinddragelse af børnenes forældre ved en eventuel ny placering af børnene.

 

Jeg vil foreslå, at skolebestyrelsen ved Klemensker Skole i høringssvar til kommunalbestyrelsen i forbindelse med omstruktureringen henleder kommunens opmærksomhed på de betænkeligheder, som du giver udtryk for i din e-mail.

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Bertel Haarder