Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
Svar på spørgsmål 180 (UDU alm. del)
I brev af 19. juli 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
â€Vil ministeren kommentere henvendelsen af 6. juni 2007 fra BUPL om kommunernes rammer for etablering af fritids- og ungdomsklubtilbud for større børn og unge, jf. alm. del - bilag 368?â€
Svar (endeligt):
I henvendelsen fra BUPL rejses en række spørgsmål, som vedrører kommuners adgang til at oprette klub- og anden fritidsvirksomhed i henhold til loven om ungdomsskoler.
Såvel klubtilbud som ungdomsskole er kommunale opgaver. Ungdomsskoletilbuddet retter sig primært mod unge mellem 14 og 18 år. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at unge under 14 år og over 18 år kan optages i ungdomsskolen, jf. § 2 i bekendtgørelse af lov om ungdomsskoler nr. 997 af 8. oktober 2004. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at ungdomsskoletilbuddet skal omfatte klub- og anden fritidsvirksomhed, jf. lovens § 3.
Bestemmelsen om kommunalbestyrelsens adgang til at etablere klub- og fritidsvirksomhed i henhold til ungdomsskoleloven skal ses i sammenhæng med dagtilbudslovens (tidligere servicelovens) bestemmelser om etablering af drift af klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge samt de øvrige fritidstilbud som idræt, spejder, skolefritidsordning mv., der findes i kommunen til større børn og unge.
Den enkelte kommunalbestyrelse skønner selv over, hvilke klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud der er behov for at etablere, herunder hvilke former for tilbud og hvor mange pladser, der er nødvendige. På ungdomsskoleområdet udarbejder kommunalbestyrelsen en plan for ungdomsskolevirksomheden, jf. lovens § 4. På baggrund af denne plan og inden for den af kommunalbestyrelsen fastsatte beløbsramme udarbejder bestyrelsen et budget og fastlægger ungdomsskolens omfang og indhold.
Hverken ungdomsskoleloven, dagtilbudsloven eller folkeskolelovens bestemmelser om skolefritidsordninger indeholder bestemmelser om åbningstider. Åbningstider for klub- og fritidsvirksomheder fastsættes derfor lokalt i den enkelte kommune som led i det kommunale selvstyre. Det gælder, uanset om tilbuddet er etableret i henhold til dagtilbudsloven, ungdomsskoleloven eller folkeskoleloven.
Adgangen for kommunerne til at etablere klub- og fritidsvirksomhed i henhold til ungdomsskoleloven forudsætter, at det sker på samme økonomiske vilkår som tilsvarende virksomhed efter folkeoplysningsloven. Da det er en betingelse for at opnå tilskud til det frivillige folkeoplysende arbejde efter folkeoplysningsloven, at der er knyttet deltagerbetaling til aktiviteterne, forudsætter klubvirksomheden under ungdomsskoleloven således også, at der opkræves deltagerbetaling, jf. mit svar af 5. februar 2007 på UDU alm. del spørgsmål 65.
Århus kommune har i breve af 16. og 17. oktober 2006 anmodet Undervisningsministeriet om en udtalelse vedrørende oprettelse af et enstrenget, åbent fritidstilbud for børn fra 5. klasse til det 18. år i henhold til ungdomsskoleloven. Her udtaler Undervisningsministeriet vejledende, at der efter ministeriets opfattelse ikke er noget til hinder for en sådan ordning. Undervisningsministeriet bemærker endvidere i svaret, at der ikke er taget stilling til, om der efter anden lovgivning, herunder lov om social service, skal tages særlige hensyn.
Undervisningsministeriet har med denne bemærkning især sigtet til, at der for børn og unge med handicap og svære sociale problemstillinger fortsat kan være behov for at videreføre specialiserede fritids- og klubtilbud.
Jeg vedlægger udtalelser fra Socialministeriet af 6. december 2006 og Familiestyrelsen af 3. januar 2007, som Undervisningsministeriet indhentede i forbindelse med sagsbehandlingen af ovennævnte breve fra Århus Kommune.
Som det anføres i henvendelsen, er der ikke den samme indflydelse for brugere og forældre i klubvirksomhed placeret under ungdomsskoleloven, som der er ved tilsvarende virksomhed organiseret under dagtilbudsloven. Indflydelsen i henhold til ungdomsskoleloven indebærer, at eleverne har ret til en plads i ungdomsskolebestyrelsen, jf. § 1, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 790 af 20. november 1990 samt, at de har ret til at danne elevråd, jf. § 1 stk. 1 i bekendtgørelse nr. 26 af 15. januar 2001.
Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer.
Bertel Harder