Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
Svar på spørgsmål 171 (Alm. del):
I brev af 31. maj 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 171:
â€Vil ministeren kommentere henvendelsen fra lærer pÃ¥ Katrinebjergskolen i Ã…rhus om folkeskolens afgangsprøver og nationale test, jf. alm. del - bilag 354.â€
Svar:
1. Kamma Rasmussen har anført, at nogle af opgaverne ved folkeskolens afgangsprøver og ved de nationale test er skrevet i et for vanskeligt sprog. Kamma Rasmussen har endvidere opfordret til, at afgangsprøverne i biologi og geografi bliver mundtlige.
Jeg kan med hensyn til afgangsprøvernes sværhedsgrad oplyse, at Skolestyrelsen har videreformidlet kritikken til opgavekommissionen med henblik på, at opgavekommissionen kan inddrage dem.
Jeg kan samtidig oplyse, at opgaverne til afgangsprøverne på forhånd er blevet testet for forståelighed og læsbarhed i henhold til de krav, der ligger i målene for læseundervisningen.
Med hensyn til de nationale test kan jeg oplyse, at alle opgaver har gennemgået en omfattende kvalitetssikring og -kontrol, som ikke har ikke givet anledning til at udsætte testene. Der kan være opgaver, hvis indhold kan diskuteres, og vi skal naturligvis tage ved lære af de erfaringer, som vi får, når testene nu tages i anvendelse for første gang. Så snart dette års test er gennemført, vil hele opgavebanken derfor blive underlagt en forskningsbaseret evaluering. Samtidig har Skolestyrelsen iværksat en erfaringsopsamling, som skal sikre, at lærernes kommentarer til opgaverne og testsystemet bliver inddraget i den fortsatte udvikling af testene, ligesom styrelsen har nedsat et brugerpanel bestående af it-vejledere og lærere, der skal give en systematisk tilbagemelding på, hvordan testene fungerer.
Med hensyn til prøveformen er der fordele og ulemper ved mundtlige og skriftlige prøver. Jeg kan oplyse, at baggrunden for, at afgangsprøverne i biologi og geografi er skriftlige, bl.a. er, at skriftlige prøver erfaringsmæssigt giver de mest pålidelige resultater.
2. Kamma Rasmussen har endvidere en række betragtninger vedrørende behovet for at styrke undervisningen i naturfagene i folkeskolen.
Jeg kan oplyse, at regeringen er meget opmærksom på behovet for at styrke undervisningen i naturfag, og regeringen har taget en række initiativer på området.
Jeg vil her nævne følgende:
- Regeringen afsatte i perioden 2005-2006 en pulje på 80 mio. kr. til indkøb af naturvidenskabelige lærebøger indenfor fagene natur/teknik, biologi, geografi, fysik/kemi og matematik.
- Endvidere er der afsat en anlægspulje til renovering af naturvidenskabelige undervisningslokaler i folkeskolen (natur/teknik, biologi, geografi, fysik/kemi og matematik). Puljen udgør i alt 425 mio. for perioden 2005-2008.
- Faget fysik/kemi og biologi fik med fuld virkning fra skoleåret 2005/06 hver tilført en lektion mere på henholdsvis 7. og 9. klassetrin, og undervisningen i geografi blev udvidet til også at gælde 9. klasse, således at der fra 2006/07 skal undervises i alle tre naturfag på 7.-9. klassetrin.
- Udviklingsprogrammet â€En skole i bevægelse†blev igangsat i 2003, hvor et af temaerne er â€udvikling af naturfagâ€. I forbindelse med programmet er der igangsat forsøg indenfor: Naturfagslærere i samarbejde, lærerkompetencer i naturfag og evalueringsformer i natur/teknik samt ændrede prøveformer. Der er i den forbindelse udgivet diverse inspirationsmaterialer. Programmet udløber i 2007.
- Regeringen har i samarbejde med Finansministeriet og Kommunernes Landsforening udarbejdet et efteruddannelsesprogram for lærere og ledere, hvor der er afsat 230 mio. kr. Heraf er de 150 mio. kr. afsat til efteruddannelse af lærere i naturfagene. I dette program er natur/teknik særlig højt prioriteret.
- Senest har regeringen i maj 2007 nedsat en arbejdsgruppe, der har fået til opgave at forberede en national strategi for natur, teknik og sundhed.
Hertil kommer løbende initiativer f.eks. støtte til udvikling af undervisningsmaterialer, inspirationsmaterialer og projekter.
Â
Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer.