Folketingets Uddannelsesudvalg
Svar på spørgsmål 145 (Alm. del ):
I brev af 27. april 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 145:
"På social- og sundhedsområdet er der mange ufaglærte (mellem 12.000-16.000). Har ministeren planer for i højere grad at uddannelsesdække det ufaglærte område f.eks. gennem sosu-uddannelserne eller andet, så antallet af ufaglærte medarbejdere inden for social- og sundhedsområdet mindskes? I bekræftende fald hvordan?"
Svar:
I kommunerne er der beskæftiget sÃ¥vel faglærte som ikke-faglærte i social- og sundhedssektoren. Prioriteringen mellem faglært og ikke-faglært personale er et kommunalt anliggende. Undervisningsministeren skal sikre den nødvendige uddannelseskapacitet, som kan imødekomme kommunernes behov. Â
Før 1996 havde primærkommunerne pligt til at sørge for, at der i kommunerne fandtes hjemmehjælpsordninger, således at der kunne ydes praktisk bistand af hjemmehjælpere, der var uddannet til at varetage dette erhverv. Kommunernes pligt til at anvende uddannet arbejdskraft inden for ældreområdet blev ophævet med lov om social bistand i 1996.
I regionerne er der - så vidt Undervisningsministeriet er informeret - alene beskæftiget faglært arbejdskraft.
Uddannelsen af det grundlæggende social- og sundhedsfaglige personale sker på grundlag af en ansættelseskontrakt mellem den studerende og enten en kommunalbestyrelse, et regionsråd eller en privat leverandør af praktik og personlig hjælp mv.
Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal stille praktikpladser til rådighed for de institutioner, som er godkendt til at udbyde grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i regionen. Antallet af praktikpladser skal modsvare behovet for færdiguddannede i regionen.
Undervisningsministeren fastsætter og fordeler et årligt antal uddannelsespladser til grundforløbet og uddannelserne i overensstemmelse med regionsrådenes og kommunalbestyrelsernes behov for færdiguddannede.
Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer