Folketingets Uddannelsesudvalg

 

 

Svar på spørgsmål 142 (Alm. del):

I brev af 23. april 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 142:

"Vil undervisningsministeren kommentere P1’s udsendelse, Krause på Tværs, onsdag den 18. april 2007 om formiddagen og kl. 20 med gymnasierektor Marianne Zibrandtsen, Aurehøj Gymnasium. Vil ministeren herunder kommentere, hvordan udtalelserne i udsendelsen om styringen af gymnasierne harmonerer med intentionerne om selvejende institutioner og med de nye bestyrelsers ansvar ?"

 

Svar:

Jeg har ikke selv haft lejlighed til at høre den nævnte radioudsendelse, men jeg har fået oplyst, at Marianne Zibrandtsen i udsendelsen har givet udtryk for en række synspunkter vedrørende vilkårene for at drive gymnasium.

 

Jeg er meget opmærksom på de spørgsmål om overstyring og bureaukratisering, som jeg forstår, at Marianne Zibrandtsen rejste i den nævnte radioudsendelse.

 

Min optagethed af, at skolerne og skolelederne fokuserer alle kræfter på at løfte skolernes kerneopgave, nemlig undervisning af høj kvalitet, har allerede sat synlige spor.

 

Jeg har således fået gennemført en gennemlysning af gymnasiereformens administrative konsekvenser – det såkaldte ”monsterudvalgsarbejde”. De konkrete forenklingsforslag, som ”monsterudvalget” kom frem til, og som jeg forstår Marianne Zibrandtsen er meget tilfreds med, bliver alle igangsat her til efteråret. Jeg har netop nedsat yderligere to ”monsterudvalg”, der skal lave et lignende afbureaukratiseringsarbejde på erhvervsskoleområdet og folkeskoleområdet. Endelig har jeg igangsat et stort udredningsprojekt, der skal rydde op i de nuværende indrapporteringskrav, og som samtidig skal komme med forslag til et meget mere simpelt og relevant indrapporteringskoncept i form af et ressourceregnskab. Det nye ressourceregnskab, der testes i løbet af efteråret, skal være den væsentligste kilde til information om skolernes kerneydelse for både os politikere og de lokale bestyrelser. Ressourceregnskabet muliggør benchmarking på relevante indholdsmål og vil derfor falde meget godt i tråd med det, Marianne Zibrandtsen argumenterer for.

 

Jeg har forstået, at Marianne Zibrandtsen også pegede på de spørgeskemaundersøgelser, som gymnasierne har deltaget i det seneste halve år. Jeg kan herom oplyse, at det især er en konsekvens af overgangen fra amterne til selveje. Jeg synes derfor, at det skal understreges, at der er tale om engangsfænomener, men det er klart, at det altid vil være et krav over for skolerne, at de skal kunne dokumentere både ressourceanvendelsen og resultater for deres virksomhed. I lighed med Marianne Zibrandtsen mener jeg, at tillid mellem de lokale og den centrale beslutningstagere frem for mere kontrol er vejen til bedre skoledrift. 

 

Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder