Folketingets Uddannelsesudvalg

 

 

Svar på spørgsmål 131 (Alm. del - bilag 308):

I brev af 17-04-2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 131 :

Vil ministeren kommentere henvendelsen fra rektorerne for Vestjysk Gymnasium, Lemvig Gymnasium og Bjerringbro Gymnasium af 13. april 2006, jf. alm. del - bilag 308?

 

Svar:

Undervisningsministeriet har netop afsluttet arbejdet med udformning af forslag til hovedprincipper for den fremtidige taxametermodel for de almene gymnasier, herunder principper for tilskud til sikring af uddannelsesudbudet i udkantsområderne.


Rammerne for den fremtidige taxametermodel er den politiske aftale indgået med forligsparterne (Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Dansk folkeparti) i forbindelse med vedtagelse af L590 af 24. juni 2005: Lov om ændring af lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre og forskellige andre love.

 

I forbindelse med ministeriets arbejde med den fremtidige taxametermodel har der været nedsat en følgegruppe med repræsentanter fra Gymnasieskolernes Rektorforening og Foreningen af private gymnasier.

 

På grundlag af dette arbejde agter jeg i maj måned at drøfte forslaget med forligsparterne med henblik på at undersøge mulighederne for at opnå enighed om udformningen af taxametersprincipperne for gymnasierne.

 

Før denne proces er afsluttet, ønsker jeg ikke at kommentere de konkrete principper og vilkår for tilskuddet til ekstra studieretning på udkantsgymnasierne.

 

Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer

 

 

Med venlig hilsen

 

Bertel Haarder