Svar på spørgsmål 109 (Alm. del):
I brev af 22. marts 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 109:
"I forbindelse med reform af læreruddannelsen blev faget skolen i samfundet fordelt på en række øvrige fag, herunder det udvidede kristendom-livskundskab-medborgerskabs fag (KLM-fag). Hvordan vil ministeren sikre, at der fortsat er en bred lærerfaglighed bland de lærere, der underviser i det nye KLM-fag, herunder at samfundsfagslærere også underviser i de mange samfundsfaglige elementer, der er i faget? Tilbagemeldinger fra seminarierne tyder på, at faget øremærkes til de oprindelige lærere i kristendomskundskab/livsoplysning og ikke i det brede perspektiv, hvor også samfundsfag indgår."
Svar:
Forligspartierne bag læreruddannelsesreformen var enige om, at faget skolen i samfundet skulle udgå af fagrækken og centrale emner fra faget indarbejdes i andre fag, bl.a. i faget kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab (KLM). KLM omfatter således stadigvæk emner fra det hidtidige fag kristendomskundskab/livsoplysning, men har dertil fået et indhold, der sikrer, at alle lærerstuderende får kendskab til grundlæggende demokratiske værdier og bliver i stand til at videregive dem til skolens elever. Fagets mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder indeholder krav til seminariernes undervisere om at videreformidle samtlige fagets dele, både de kristendomsfaglige og de samfundsfaglige.
Jeg mÃ¥ gÃ¥ ud fra, at seminariernes ledelser overholder reglerne fastlagt i uddannelsesbekendtgørelsen og ved fordelingen af arbejdet mellem underviserne tager højde for, at hele fagets indhold tilgodeses, eventuelt i et samarbejde mellem undervisere med forskellig faglig baggrund. Â
Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer.
Med venlig hilsen