Folketingets Uddannelsesudvalg
Svar på spørgsmål 105 (Alm. del):
I brev af 22. marts 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 105:
â€Hvor mange lærere underviser i dag i naturfagene - opdelt pÃ¥ henholdsvis biologi, geografi, fysik/kemi og natur/teknik - uden at de har det som linjefag?â€
Svar:
Undervisningsministeriet har ikke tal for, hvor mange lærere der i dag underviser i naturfagene, uden at de har det som linjefag. I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten om efteruddannelse af lærere og skoleledere foretog UNI-C en stikprøveundersøgelse blandt 400 folkeskoler af, hvor mange klasser der blev undervist af linjefagsuddannede lærere i blandt andet naturfagene. 372 skoler besvarede spørgsmålene. I nedenstående tabel er linjefagsdækningen i natur/teknik, geografi, biologi og fysik/kemi gengivet:
2005/2006 |
Natur/teknik |
Geografi |
Biologi |
Fysik/kemi |
Antal klasser indberettet |
3.943 |
1.299 |
1.618 |
1.760
|
Linjefagsuddannelse 1 |
16% |
40% |
57% |
79% |
Kompetencer svarende til linjefag 2 |
35% |
22% |
22% |
16% |
Andre kompetencer |
48% |
38% |
21% |
5% |
1 Lærere med linjefag i det pågældende fag er lærere, der har linjefag gennemført på grunduddannelsen eller efterfølgende som åben uddannelse.
2 Lærere med efter-/videreuddannelse, der vurderes at give kompetence svarende til linjefag, har f.eks. deltaget i forskellige kursusforløb og/eller udviklings- og samarbejdsprojekter på arbejdspladsen.
Kilde: UNI-C
Med de kommunale kvalitetsrapporter, der er indført med virkning for det igangværende skoleår, vil kommunernes efteruddannelsesaktivitet på folkeskoleområdet blive mere synlig. Kvalitetsrapporterne skal bl.a. indeholde en redegørelse for, i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse, samt i hvilket omfang der er anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne.
Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer.