|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            10. januar 2007 J nr.            432-24  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 1. december 2006 stillet mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
"Ministeren bedes oplyse, om der efter Vejdirektoratets ændringer (bl.a. ramper) til projektet om den sønderjyske motorvej mellem Kliplev og Sønderborg vil være behov for yderligere VVM undersøgelser og ministeren bedes oplyse, om der planlægges afholdt borgermøder om motorvejsprojektet, hvor områdets beboere får mulighed for at komme til orde om projektet."
Efter at staten ved aftalen af den 7. december 2005 mellem Sønderjyllands Amt og staten har overtaget motorvejsprojektet Kliplev – Sønderborg har Vejdirektoratet arbejdet videre med projektet.
Vejdirektoratet har foretaget en detaljeret gennemgang af projektet og har udarbejdet enkelte ændringer for at sikre tilstrækkelig trafikkapacitet, herunder:
Det bemærkes, at det på linjebesigtigelsen i november måned 2006 af Ekspropriationskommissionen blev besluttet, at Sønderjyllands Amts tilslutningsanlæg med alene vestvendte ramper ved landevej 515 Feldstedvej fastholdes uændret, således at et af Vejdirektoratet udarbejdet oplæg om østvendte ramper opgives.
Det forudsættes at der i forbindelse med ændringer af projektet ikke skal gennemføres yderligere VVM-undersøgelser. Vejdirektoratet er i kontakt med Skov- og Naturstyrelsen med henblik på en endelig afklaring heraf.
Der gøres endvidere en stor indsats for at være i dialog med borgerne og lodsejere om projektet og Vejdirektoratet har bl.a. i september 2006 afholdt to borgermøder med hver ca. 200 deltagere.
Desuden besøger Vejdirektoratet de beboere, der måtte ønske det, og forklarer om projektet og dets konsekvenser, besvarer spørgsmål og lytter til borgernes forslag. Vejdirektoratet tager på eget initiativ kontakt til beboerne i ejendomme, der kan forventes at blive særlig hårdt ramt af projektet.
Gennem de lovfæstede besigtigelser, som Ekspropriationskommissionen står for, sikres det ligeledes, at borgerne får mulighed for at fremføre deres synspunkter, så de kan indgå i Ekspropriationskommissionens overvejelser, når den skal godkende projektets enkelte dele.
Flemming Hansen