Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             10. januar 2007

J nr.             432-24

  

 

Trafikudvalget har i brev af 1. december 2006 stillet mig følgende spørgsmål 75 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 75:

 

"Ministeren bedes tilsende udvalget oplysninger om økonomien i hver af de 2 linieføringer, model I og model E, for den sønderjyske motorvej til Sønderborg, herunder de nyeste beregninger af, hvor meget hver af de 2 linieføringer vil koste at anlægge."

Svar:

 

Staten indgik den 7. december 2005 som led i kommunalreformen aftale med Sønderjyllands Amt om overtagelse af motorvejsprojektet Kliplev – Sønderborg. Sønderjyllands Amt havde forinden udarbejdet en VVM-redegørelse samt den 5. september 2005 vedtaget et regionplantillæg for projektet. Af regionplantillægget fremgår det, at Sønderjyllands Amt har undersøgt flere løsningsmuligheder for at etablere en bedre vejforbindelse til Sønderborgområdet. Det fremgår endvidere, at Sønderjyllands Amtsråd besluttede sig for at pege på en ny motorvej mellem Kliplev og Sønderborgområdet (den såkaldte I-løsning) som den bedste løsning, bl.a. fordi amtet vurderede, at den:

·         ”stemmer bedst overens med amtsrÃ¥dets og erhvervslivets ønsker om at sikre en fortsat udvikling i omrÃ¥det

·         sikrer den største kapacitet og den bedste fremkommelighed for pengene

·         er den billigste af de undersøgte alternativer

·         berører færrest lodsejere

·         kræver mindst landbrugsjord

I-løsningen er samtidig den løsning, der på længere sigt bedst sikrer de berørte padder omfattet af EF-habitat-direktivet.”

Regionplantillægget har således udelukkende I-løsningen som grundlag og de øvrige løsningsmuligheder har derfor ikke indgået i det videre arbejde med projektet hos Sønderjyllands Amt og ej heller i Vejdirektoratet. Der er derfor ikke nye økonomiske beregninger for de fravalgte løsningsforslag, herunder model E.

Hvad angår de nyeste beregninger for økonomien for motorvejsprojektet Kliplev-Sønderborg henvises til besvarelsen af udvalgets spørgsmål 74.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen