Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             5. december 2006

J. nr.           004-U18-000070

  

 

Trafikudvalget har i brev af 23. november 2006 stillet mig følgende spørgsmål 64 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr.  64 :

 

"Hvis der kommer underskud i Morgendistribution Danmark, betaler staten indirekte 75 pct. af de 49 pct., som Post Danmark ejer af selskabet. Hvor længe kan man acceptere et underskud, eller bør et underskud overhovedet accepteres, da det i bund og grund dækker over, at Nyhedsavisen får distributionen for billigt."

Svar:

 

Post Danmark er et selvstændigt aktieselskab, der drives på kommerciel basis, og det er selskabets bestyrelse, som, inden for konkurrencelovgivningens rammer, træffer beslutning om, hvilke forretningsaktiviteter, der skal udføres.

Jeg har fuld tiltro til, at bestyrelsen i Post Danmark er i stand til at træffe kommercielt fornuftige beslutninger, også vedrørende Morgendistribution Danmark.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen