Bestyrelsesformand Hans Hansen og

Direktør Knud Vigsø

Vemb-Lemvig-Thyborøn Jernbane A/S

7620 Lemvig    

Dato             14.  november 2006

J. nr.           524-00004

Deres ref. pjp

  

 

Broerne på Banedanmarks strækning Vemb – Ringkøbing - Skjern

Kære Hans Hansen og Knud Vigsø

Mange tak for jeres brev af 30. oktober 2006 omkring bæreevnen på strækningen Vemb – Ringkøbing – Skjern.

Som bekendt er der netop indgået politisk aftale om genopretning af Banedanmarks jernbanestrækninger. I den forbindelse prioriteres genopretning af jernbanenettet, således at der kan opnås de størst mulige regularitetsgevinster med fokus på de mest trafikerede strækninger. Der er således ikke afsat midler til opgraderingsprojekter på broområdet.

Banedanmark har oplyst, at udgiften til opgraderingen af broerne vil være i størrelsesordenen ca. 5 mio. kr. Jeg har forståelse for de ekstraomkostninger, der påføres brugerne af banen, hvorfor jeg vil rejse problemstillingen i forbindelse med udmøntning af pulje til sikkerhed og bedre kapacitet i 2008.

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen