Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             24. oktober 2007

J. nr.           004-u18-229

  

 

Trafikudvalget har i brev af 25. september 2007 stillet mig følgende spørgsmål 392-393 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr.  : 392

 

"Vil ministeren oplyse den gennemsnitlige udledning af CO2, NOx og partikler samt evt. andre væsentlige miljømæssige faktorer ved fjern og regionaltog drevet ved diesel hhv. elektricitet?"

Svar:

 

Nedenstående tabel er udarbejdet på baggrund af bidrag fra DSB:

g/km

SO2

CO2

NOx

HC

CO

PM

Pladser pr. togsæt

Dielsel (IC3)

0,0

3.101

41,5

2,6

6,2

1,1

144

Elektrisk (IR4)

0,9

2.505

4,4

2,0

1,0

0,1

220

 

Tabellen viser togets miljøpåvirkning opgjort for hhv. et diesel og et elektrisk togsæt. DSB oplyser, at påvirkningen er beregnet udfra en opgørelse fra Energinet.dk over gennemsnitlige emissioner og elproduktion i hhv. Øst- og vestdanmark. Der er benyttet et middeltal for 2004 og 2005. Der kan i øvrigt henvises til DSB’s miljørapport 2006.

 

Af tabellen fremgår, at udledningerne fra el-tog ud fra en gennemsnitlig opgørelse er lidt mindre end udledningerne fra dieseltog. En del af den strøm, som togene kører på, regnes således at stamme fra vedvarende energi og en del fra kraftværksproduktion.

 

Man kan ikke dermed konkludere, at det ville være en miljømæssig fordel at udvide omfanget af elektrisk togdrift.  Så længe hele det nuværende forbrug ikke produceres med vedvarende energi, så må udslip forbundet med en udvidelse af elforbruget skulle relateres til den marginale del af el-produktionen. Man skal dog være opmærksom på, at de større kraftværker er CO2-kvote reguleret.

Spørgsmål nr.  : 393

 

"Vil ministeren tilsende udvalget en opgørelse over den gennemsnitlige CO2-udledning ved forskellige transportformer – f.eks. personbil med føreren alene, personbil med føreren og tre passagerer, jernbane, flytrafik og bus – på f.eks. strækningerne København-Århus, København-Aalborg og København-Odense?"

Svar:

 

Nedenstående tabel angiver de gennemsnitlige CO2 emissioner g/per person (pp.) ved de forskellige transportformer bil, tog, fly og bus.

 

De gennemsnitlige emissioner er beregnet ud fra Transport- og Energiministeriets egen TEMA 2000 model. TEMA 2000 modellen er et beregningsværkstøj til bestemmelse af energiforbrug og emissioner (luftforurening) for transporter i Danmark (TEMA = Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger). CO2-emissionerne i TEMA 2000 opgøres på baggrund af en lang række parametre, som køremønstre, hastigheder, koldstarter, temperaturer, belægningsgrader mv.

 

 

Transportform

(CO2 g/pp.)

København-Århus

København-Ålborg

København-Odense

Bil (1 pers.)

- [1]dieselbil

 

- [2]benzinbil

 

 

[3]Bil (4 pers.)

- dieselbil

- benzinbil

 

 

56.861 (via Storebælt)

55.195 (via Storebælt)

 

 

14.215

13.799

 

78.542 (via Storebælt)

76.368 (via Storebælt)

 

 

19.355

19.092

 

31.313

 

30.593

 

 

 

7828

9679

[4]IC-tog

[5]Regionaltog

[6]Lyntog

8.827

-

16.688

13.332

- 

25.362

4.409

4.846

7.823

[7]Flytrafik

 

56.988 (inkl. taxi fra Tirstrup til Ã…rhus)

52.750

-

[8]Bus

9.077

12.680

5.117

 



[1] Biltype med EURO III Dieselbil >=2l (store biler). Det gælder samlet for EURO III biler at de er fra perioden 2001-2006 (EURO-normerne regulerer ikke CO2-emissioner).

[2] Biltype med EURO III benzinbil 1.4-2l (mellemstørrelse bil).

[3] Det gælder for beregningen af emissioner for både dielselbil (4 pers.) og benzinbil (4 per.), at der divideres med en faktor fire i forhold til personbil med føreren alene. I beregningen er tilvalgt samme EURO norm. Endvidere er der valgt tur via Storebælt.

[4] I beregningen indgår i gennemsnit 149,5 personer pr. tog.

[5] I beregningen indgår i gennemsnit 242 personer pr. tog. Togtypen benyttes normalt ikke på de angivne strækninger og der er derfor alene medtaget beregninger for København – Odense.

[6] I beregningen indgår i gennemsnit 50,3 personer pr. tog.

[7] I beregningen er der valgt flytypen Dash 8.

[8] I beregningen indgår bus med EURO III, turistbus og en transportmiddelbelægning på 27 personer.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Jakob Axel Nielsen