Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             4/10-07

J nr.             004-U18-213

  

 

Trafikudvalget har i brev af 27. august 2007 stillet mig følgende spørgsmål 368 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål 368:

 

"Ministeren bedes kommentere henvendelse af 20. august 2007 fra Segway Danmark vedr. ny transportform, jf. TRU alm. Del - bilag 560"

Svar:

 

Jeg har efter modtagelsen af henvendelsen fra Trafikudvalget bedt Færdselsstyrelsen om en redegørelse i sagen og kan på den baggrund oplyse følgende:

En Segway er et el-drevet køretøj med én aksel (to hjul) til persontransport. Føreren står på en platform, der indeholder styrings- og balanceringselektronik, og styrer køretøjet ved bevægelse af styret og kroppen.

Den nuværende færdselslov opdeler motordrevne køretøjer i biler, motorcykler, knallerter, traktorer og motorredskaber.  Loven bestemmer dog, at motordrevne kørestole med en tophastighed på højst 15 km/t anses som cykler.

I henhold til færdselsloven afgør transport- og energiministeren (i praksis Færdselsstyrelsen) i tvivlstilfælde, til hvilken køretøjskategori et køretøj skal henføres, ligesom Færdselsstyrelsen, hvis særlige grunde taler herfor, kan bestemme, at et køretøj af en bestemt type kan henføres under en anden køretøjskategori end den, der følger af definitionerne i loven.

Færdselsstyrelsen har oplyst mig om, at styrelsen i en konkret sag fra august 2007 ud fra køretøjets tekniske indretning har afgjort, at en Segway mÃ¥ defineres som en knallert. Styrelsen har dog samtidigt tilkendegivet, at en Segway efter styrelsens opfattelse ikke kan opfylde eller bringes til at opfylde de bremsetekniske krav, der gælder for knallerter. Køretøjet mÃ¥ derfor ikke benyttes pÃ¥ omrÃ¥der, der er omfattet af færdselsloven, dvs. vej, cykelsti, fortov mv.

Færdselsstyrelsen har ikke har modtaget henvendelse om at omklassificere køretøjet.

Ifølge færdselsloven er det ikke tilladt at køre på knallert eller cykle på fortov eller gangsti, mens personer med handicap, der selv fører kørestol, må benytte fortov eller gangsti, hvis der køres med almindelig ganghastighed. Justitsministeren kan dog fastsætte bestemmelser om cyklisters anvendelse af fortov og gangsti på betingelse af, at der er klar adskillelse mellem den del af fortovet eller gangstien, hvorpå cyklister må færdes, og den del, der er forbeholdt for gående.

./.

 
Transport- og Energiministeriet har på baggrund af henvendelsen fra Segway Danmark rettet henvendelse til Justitsministeriet med henblik på at overveje en ændring af reglerne, herunder omklassificering, så kørsel med Segway bliver tilladt på cykelsti og evt. på fortov. Kopi af henvendelsen vedlægges til udvalgets orientering.

 

Med venlig hilsen

 

 

Jakob Axel Nielsen