|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            28. september 2007 J. nr.          004-U18-214  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 23. august 2007 stillet mig følgende spørgsmål 365 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
"Ministeren bedes gøre rede for, i hvilket omfang effekterne fra den tyske lastbilafgift, og evt. forhøjelser af denne, er indgået i vurderingen af rentabiliteten i en fast forbindelse over Femern Bælt."
Rentabiliteten i den faste forbindelse over Femern Bælt er blandt andet baseret på trafikprognosen ’Fehmarn Belt Forecast 2002 – Final report’. Trafikprognosen er baseret på en række forudsætninger, blandt andet om transportomkostninger.
I trafikprognosen er der forudsat en vejbenyttelsesafgift for lastbiler på det overordnede tyske vejnet. Den tyske vejbenyttelsesafgift for lastbiler er i Base Case B i trafikprognosen forudsat at være 0,15 euro pr. km i faste 2002-priser, svarende til ca. 1,12 kr. pr. km.
Da der er tale om et beløb i faste priser, er der taget højde for eventuelle forhøjelser af den tyske vejbenyttelsesafgift, eksempelvis som følge af inflationsregulering.
Jeg har forstået, at den nuværende vejbenyttelsesafgift for lastbiler på det overordnede tyske vejnet pr. 1. september 2007 er 0,10-0,155 euro pr. km afhængig af antal aksler på køretøjet og emissionsstandarden.
Jakob Axel Nielsen