Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             28. september 2007

J. nr.           109-14

  

 

Trafikudvalget har i brev af 21. august 2007 stillet mig følgende spørgsmål 333 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 333:

 

Ministeren bedes gøre rede for, hvilke problemer, der kan/vil opstå i forbindelse med modulvogntogenes større arealkrav på vejbanen, for eksempel i rundkørsler.

 

Svar:

 

Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der oplyser, at det eksisterende vejnet ikke er dimensioneret til modulvogntog, som det fremgår af rapporten: ”Prøvekørsel med modulvogntog - hvad viste prøvekørslerne?”, Vejdirektoratet, maj 2007.

 

Det vejnet, der vil blive udlagt til brug for modulvogntog, er ved at blive gennemgået og vil blive indrettet, således at modulvogntogene kan færdes lovligt på det udlagte vejareal. Trafikanternes adfærd vil løbende blive fulgt i forbindelse med forsøget med modulvogntog. Hvis f.eks. kørebanen som led i forsøget udvides i en rundkørsel, og risikoen for uheld derved øges f.eks. på grund af øgede hastigheder, kan det blive nødvendigt at indlægge et overkørselsareal, som vil virke dæmpende på bilisters hastighed.

 

Med venlig hilsen

 

 

Jakob Axel Nielsen