|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            7 . august 2007 J nr.            004-U18-201  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 17. juli 2007 stillet mig følgende spørgsmål 313 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
./. Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.
"Provst Lars-Erich Stephansen fra Hjørring Søndre Provsti har, jf. vedhæftede artikel, foreslået at bryde Mårup Kirke ned og genopbygge den på f.eks. Frilandsmuseet for at redde kirken, inden den skrider ud over klinten. Vil transport- og energiministeren oplyse, hvorvidt Kystdirektoratet qua deres nuværende kystbeskyttelsesmæssige konventionelle hårde konstruktioner, i det hele taget evner at forebygge, at Mårup Kirke syd for Lønstrup på den jyske vestkyst, vil styrte i havet."
Jeg vil gerne indledningsvis understrege, at kystbeskyttelsen af Mårup Kirke ikke er Kystdirektoratets ansvar, og at Kystdirektoratet derfor ikke har foretaget kystbeskyttelsesmæssige tiltag på strækningen ud for kirken.
Det er grundejerens opgave at vurdere, om man ønsker at bekoste og konstruere en kystbeskyttelse på stedet.
Skov- og Naturstyrelsen har på statens vegne udøvet rådighed over kirken og kirkegården siden 1952. Rubjerg Knude og Lønstrup Klint, hvor Mårup Kirke ligger, er en enestående geologisk formation, både i national og international sammenhæng og omfattet af fredningskendelser fra Overfredningsnævnet i 1948 og 1965. Formålet med fredningerne er bl.a. at sikre, at de naturlige processer i forbindelse med kystnedbrydningen kan fortsætte.
Efter drøftelse mellem miljøministeren og trafikministeren meddelte Kystdirektoratet dog i 1999 en midlertidig tilladelse til kystbeskyttelse med trykudligningsrør ud for kirken. Tilladelsen blev forlænget til den 30. april 2007. Â
Mårup Kirkes vestlige gavl ligger nu, efter de seneste oplysninger jeg har modtaget fra Kystdirektoratet, ca. 9 meter fra klinten, og den yderste del af klinten viser tegn på kommende skred.
Nedbrydningen af klinten forårsages af to forhold. Det ene er vandets og bølgernes stadige erosion af stranden og den nederste del af klinten, og det andet er nedbøren og grundvandet, som begge nedbryder klinten ovenfra.
Som følge af de ovennævnte forhold har Kystdirektoratet ikke udført specifikke detailberegninger for en eventuel kystbeskyttelse pÃ¥ stedet. Kystdirektoratets umiddelbare vurdering baseret pÃ¥ erfaringer med kystbeskyttelsen i Lønstrup tyder dog pÃ¥, at et projekt omfattende sandfodring og faste konstruktioner muligvis vil kunne beskytte stranden og den nederste del af klinten pÃ¥ strækningen ud for kirken. Â
Det er imidlertid nødvendigt at være opmærksom pÃ¥, at etableringen af en kystbeskyttelse pÃ¥ stedet vil være omkostningskrævende, og at kystbeÂskytÂtelsen ikke vil stoppe nedbrydningen af klinten ovenfra. Selve etableringen af en kystbeskyttelse kan derfor ikke i sig selv give nogen garanti for kirkens fremtidige bevarelse.
Flemming Hansen